15. nov. 2016
Af Lene Skaarup

Mai Manniche udsat for indbrud: Det er rigtig ubehageligt

Mai Manniche
Mai Manniche
Foto: Martin Høien
Smykkedesigneren Mai Manniche er chokeret efter at have haft indbrud i sin lejlighed. Tyvene slap afsted med adskillige dyre tasker.

- Jeg er nødt til at være i lejligheden, selv om det er ubehageligt. Det har slet ikke været sjovt for at sige det pænt, fortæller smykkedesigner Mai Manniche til BILLED-BLADET, hvor hun samtidig bekræfter taskeyveriet.

Mai Manniche har valgt at skrive et opslag på Facebook om indbruddet, hvor hun blandt andet udlover et gavekort på 2000 kr. til sin butik JEWLSCHP, hvis hun kan få hjælp til at få sine dyre tasker igen.

- Jeg var i tvivl, om jeg skulle skrive det på Facebook, men det er jo så godt med sociale medier, at nu kan folk hjælpe med med at holde øje med mine tasker, når det hele sikkert vil forsøge at sælge dem videre, siger Mai Manniche.

Politiet har været effektive

Mai Manniche er meget glad for politets hjælp og deres hurtighe reaktion, efter både over- og underboer havde kontaktet Mai Manniche, fordi de havde observeret noget mærkeligt ved lejligheden.

- Det var vildt ubehageligt med sådan et opkald, men heldigvis var politiet lynhurtigt til stede. De har taget DNA-spor fra lejligheden. Heldigvis mangler der ikke andet i lejligheden, men de har helt sikkert troet, at jeg havde en masse smykker opbevaret derhjemme, men det har jeg heldigvis aldrig, fortæller Mai Manniche.

Smykkedesigneren håber nu at kunne genforenes med sine tasker, og hun vil holde et vågent øje med diverse salgssider på nettet.

Læs mere om: