21. nov. 2013
Af Hanne Rask

TOP 10: Her er Danmarks rigeste familier

Kjeld Kirk Kristiansen er landets suverænt rigeste mand.
Kjeld Kirk Kristiansen er landets suverænt rigeste mand.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
En ny top 10 viser, at landets rigeste familier sidder på tilsammen 236 milliarder kroner.

Så er årets liste over landets rigeste familie blevet offentliggjort. Det er Magasinet Forbes, der i samarbejde med dagbladet Børsen har udarbejdet listen, der viser at Danmarks ti mest velhavende familier samlet set sidder på en formue på over 236 milliarder kroner.

1: Det kører stadig upåklageligt for Lego-familien, Kirk Kristiansen, der sidder stabilt på første pladsen som Danmarks suverænt rigeste familie. Den kan prale af at være god for 85,6 milliarder og eje 75 procent af Legos aktieposter.

2: Der er næsten 45 milliarder kroner ned til andenpladsen, som Anders Holch Povlsen fra Bestseller besidder. Manden som står bag Danmarks største og bedst sælgende modesucces er også hovedaktionær i internetsuccesen Asos, og så er Holch Povlsen en mand, der formår at holde sig uden for mediernes søgelys. Han lever formentlig fint efter parolen: Den der lever stille lever godt.

3: Danfoss Familien klarer sig stadig upåklageligt. Med deres 25,4 milliarder kroner indtager de listens tredjeplads. Det er i øjeblikket stifterens søn, Jørgen Mads Clausen, der står i spidsen for erhvervsimperiet, men også hans mor og andre familiemedlemmer har været og er en del af Danfoss.

4: Der er en milliard kroner ned til listens nummer fire, som Dyne-Larsen indtager. Skønt Lars Larsen ikke længere er direktør i Jysk, der har mere end 2000 butikker verden over, er han stadig bestyrelsesformand og ejer af koncernen. Han er god for 24,335 milliarder kroner.

5: Coloplast familien Louis-Hansen, der kan noget med stomiposer, kan lune sig ved at være i besiddelse af 22,581 milliarder.

6: Ecco-skos Hanni Mereta Toosbuy Kasprzak er den eneste kvinde på årets top ti. Hun er ejer og bestyrelsesformand i skofirmaet Ecco, som i år fejrer 50 års fødselsdag. Hun er god for 11,892 milliarder.

7: 7,794 milliarder. Igen er Lego på banen. Denne gang med firmaet ”Lego/investeringer”. For seks år siden blev familien bag Lego opdelt i to. Mens Kjeld Kirk Kristiansen beholdte Lego, fik hans søster penge. Pengene bliver nu forvaltet af forskellige investeringsvirksomheder.

8: 7,747 milliarder står der i boet efter afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller. Halvandet år har det taget at lave den gigantiske opgørelse af skibsredderens ejendele så som aktier, ejendomme, kunstværker og en lystyacht. Alene aktieposten hos A.P. Møller-Mærsk har med dagens kurs en værdi på 7,5 milliarder kroner. Arven tildeles hans tre døtre.

9: 6,544 milliarder står der i boet efter Haldor Topsøe, der havde rederiet Haldor Topsøe A/S, og som døde fire dage før sin 100 års fødselsdag i maj i år.

10: Per Enevoldsen og hans hustru, Winnie, har sammen smykkefirmaet Pandora, som siden børsnoteringen i 2010 har nået uanede højder. Parret og deres søn, Christian, ejer i dag samlet værdier i Pandora og andre firmaer for 6,227 milliarder kroner.

Kilde: Børsen

Læs mere om: