28. jul. 2010
Af af Jan Bergman

Caroline Fleming og Nicklas Bendtner må vente med bryllup

Caroline Fleming og Niklas Bendtner
Caroline Fleming og Niklas Bendtner
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Caroline Fleming og forboldspilleren Nicklas Bendtner må vente med bryllup - hun er ikke blevet lovformeligt skilt.

Baronesse Caroline Fleming og fodboldstjernen Nicklas Bendtner er vildt forelskede, nyforlovede og sammen venter de barn til vinter.

Alt burde være fryd og gammen for det forelskede kendispar, der har kendt hinanden siden sommeren 2009, og alle havde da også set frem til et snarligt bryllup.

Men meget tyder på at Caroline og Nicklas må vente lidt længere end planlagt, med at få forkyndt deres kærlighed ved en vielse.

Sidste uge afslørede Se og Hør at Caroline endnu ikke er formelt skilt fra sin tidligere mand, den engelske milliardær Rory Fleming, og chokket har endnu ikke lagt sig.

Carolines familie er tilsyneladende lige så overrasket over den manglende skilsmisse, som de fleste og til B.T. udtaler Carolines grandonkel:

- Det overrasker mig rigtigt meget, at de stadig er gift. Vi havde da ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at de ikke var skilt.

Ifølge B.T. er en af årsagerne til den manglende skilsmisse, problemer med de officielle dokumenter.

Den britiske familiedomstol har udstedt et såkaldt Decree nisi, der giver Caroline retten til at blive skilt.

Hverken Rory eller Caroline har "forseglet skilsmissen" med deres underskrift. Først når dette er sket, kan der udstedes et nyt dokument - Decree absolute - der definitivt opløser deres ægteskab.

Indtil dette formelt er på plads, må Nicklas Bendtner tålmodigt vente på at kunne få sin elskede Caroline som sin hustru.

Læs mere om: