21. nov. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman midt i lykken: Jeg var bange for at juble

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman.
Foto: Lars H. Laursen
Selv om Christiane Schaumburg-Müller Aaxman var lykkelig, gik der lang tid, før hun turde tale om det.

Der er stor lykke hos Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og ægtemanden Daniel Aaxman, der snart bliver forældre.

På trods af de glædelige omstændigheder har det dog alligevel ikke været uden bekymringer. Midt i lykken blev Christiane Schaumburg-Müller Aaxman nemlig ramt af en stor frygt for at miste sit ufødte barn.

I 2022 mistede parret på tragisk vis deres søn i sjette måned af graviditeten. Derfor var den nye graviditet også forbundet med en stor frygt for, at det samme kunne ske igen.

Det betød, at der gik lang tid, inden tv-værten turde tale offentligt om sin graviditet. Hun turde nemlig ikke risikere at jinxe det.

Hun forklarer, at hun var bange for at juble for tidligt, hvis fortiden skulle gentage sig.

Det fortæller hun i sin podcast ”Hverdag - med Christiane”.

- Der var noget i mig, der ikke turde jinxe det. Jeg turde ikke sige det højt, før vi var helt sikre. Ikke med henblik på, at vi ville holde det skjult eller hemmeligt. Det var med henblik på ikke at såre sig selv for meget, fortæller hun.

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman har termin den 25. december, hvor parret venter en lille pige.

Det kunne hun fortælle til BILLED-BLADET i september.

– Det er en julebaby. En lille pige. Ja, det er en pige, kom det med et kæmpe smil fra Christiane.

Læs mere om: