Christiane Schaumburg-Müller køber sig en Mercedes
Christiane Schaumburg-Müller bliver den første herhjemme, der får den nye Mercedes i A-klassen, og hun glæder sig helt vildt, til den er klar.
- Jeg får den om en uge, og jeg er den første herhjemme, der har købt den. Jeg glæder mig SÅ meget, fortalte "Vild med dans"-værten, Christiane Schaumburg-Müller til BILLED-BLADET i fredags. "Den" er den nye Mercedes Benz, og den er, ifølge Christiane, helt skøn.
Hun indrømmer gerne, at hun er vild med biler.
- Men jeg er ikke nørdet. Men jeg er tosset med transport, og jeg elsker at køre i en lækker bil. Men der skal være manuelt gear, automatgear er ikke noget for mig.
Om kæresten L.O.C. får lov til at sidde bag rattet, ved Christiane ikke rigtig.
- Det er jo min bil, forklarer hun med et af sine hæse grin - og tilføjer:
- Men jeg kan også godt lide at være passager. Christiane fik taget et billede af den nye Mercedes, da hun var i Hørsholm for at kigge på den.
- Men jeg har altså også en lille Citröen C1 til bybil, pointerer hun.
















