30. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Dansk smykkedesigner overrakte gave til Oprah

Oprah Winfrey har fået en smykkegave af designeren Ali Al Awssi, der nu drømmer om, at hun vil bære dem til en offentlig begivenhed.
Oprah Winfrey har fået en smykkegave af designeren Ali Al Awssi, der nu drømmer om, at hun vil bære dem til en offentlig begivenhed.
Foto: AOP
Det lykkedes for Ali Al Awssi at give talkshowdronningen en flot smykkegave – en halskæde og et par øreringe.

For smykkedesigneren Ali Al Awssi, der ejer butikken Something Special i Løvstræde i København, blev onsdag lidt bedre end forventet. Det lykkedes nemlig den artdeco-inspirerede smykkekunstner at overrække en gave til Oprah Winfrey, da hun lavede et interview med en lille gruppe danske piger hos Royal Copenhagen.

"Jeg sætter mig foran hende, og hun siger hej. Jeg viser hende boksen med smykkerne, og hun siger: 'Når jeg er færdig med interviewet, så kommer jeg hen til dig'. Og det gjorde hun så," fortæller Ali Al Awssi, hvis kreationer også også har smykket Lina Rafn og kronprinsesse Mary, til BILLED-BLADET.

Og reaktionen udeblev ikke, da Oprah så Alis smykker - en sort halskæde onyx med ovaler af perlemor og små guldperler imellem og et par onyx-øreringe med klar grøn agat-sten og en forgyldt krone ovenpå: "Åh gud, hvor er de smukke. Smukke!" udbrød Oprah begejstret. Og glæden var gensidig, især fordi en mand på hendes hold fortalte Ali, at hun normalt ikke tager imod gaver.

"Hun var meget behagelig og varm, og hun tog min hånd og takkede mange gange og sagde, at hun ville skrive en email og takke mig," fortæller Ali Al Awssi, der nu håber, at verdens mest magtfulde mediekvinde vil bære hans smykker til en fest i forbindelse med IOC-kongressen eller måske endda i sit populære talkshow.

Læs mere om: