Et voldeligt forhold. Et psykisk sammenbrud. Et krisecenter var Glennies eneste mulighed.

- Jeg blev skilt på grund af vold. Jeg har bare haft et hårdt år. Og nu vil han ikke lade mig se min søn. Øjnene fyldes med tårer.

- Undskyld, jeg bliver så ked af det. Det er bare så hårdt. Han kører på mig hele tiden, og jeg ved aldrig, hvad han finder på næste gang. Jeg har mistet begge mine børn, og jeg føler, det er hans skyld, udbryder hun.

Hendes fireårige datter, Emma, som hun har fra et tidligere forhold, bor i dag hos sin far i Struer. Egentlig boede hun hos Glennie. Men efter den hårde skilsmisse manglede Glennie et sted at bo, så hun flyttede ind hos sin daværende kæreste i Grenå, og Emma flyttede hjem til sin far.

Hvad der blot skulle have været midlertidigt, er nu blevet permanent. Det har retten bestemt. Glennie får sin datter på besøg hver anden weekend.

- Jeg vil kæmpe for at få hende hjem. Emma og jeg har et stærkt bånd, og hun har altid boet hos mig, siger Glennie. Sønnen Emil på halvandet år bor hos sin far i Horsens. Glennie har ikke set sønnen i fem måneder. Faderen, Daniel, vil ikke tillade det.

- Emil har nogle specielle behov. Lægerne mener, han er autist, og jeg kan jo læse i papirerne, at han er bagud i sin udvikling, siger hun og dokumenterer det øjeblikkeligt. I papirerne står det sort på hvidt, at Emil, da han var 16 måneder, havde en udvikling svarende til et barn på 11-12 måneder.

Læs hele artiklen på Ude og Hjemme's hjemmeside.