Derfor reklamerer Casper Christensen for teleselskab

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Casper Christensen har ikke noget imod at lave reklamer, og i øjeblikket reklamerer han for TDC.

Komikeren ser intet problem i at lave reklame for TDC, og han lægger ikke skjul på, at det er en god forretning.

Malan Joensen

- Jeg har ikke haft noget imod at lave reklamer. Det er gode penge for relativt lidt arbejde. Der var bare ingen, der spurgte. Måske fordi de troede, jeg ville sige nej, men TDC spurgte, og så syntes jeg sgu næsten, at de skulle have lov, fortæller Casper Christensen til Ekstra Bladet, der har spurgt komikeren, hvorfor han har valgt at være reklamesøjle.

- Jeg tror heller ikke, at der længere er den samme negative klang ved reklamer, som der var tidligere. Alle gør det. Men det er klart, at jeg ikke vil reklamere for hvad som helst, tilføjer Casper Christensen.

Og det er ikke nogen dårlig forretning, afslører komikeren:

- Det er jo vanvittigt, at man tjener flere penge på at være på i 30 sekunder mellem to udsendelser, man gerne vil se, end man gør på at være med i 30 minutter i disse udsendelser.

Og nu hvor Casper Christensen alligevel er inde i varmen hos TDC, lancerer han i dag en ny portal der, hvor folk, der synes, de har et talent for comedy, kan uploade videoer af deres kunnen.

- Så ser vi på det og vælger dem ud, vi tror, har noget at byde på. Får dem ind i huset og arbejder videre med dem, fortæller Casper Christensen til Ekstra Bladet.

- Grunden til, at jeg startede Douglas Entertainment i 2010, var at finde nye talenter at arbejde sammen med. Det er gået fint, men komikere hænger ikke på træerne. Fødekæden risikerer at komme til at mangle et led, hvis vi ikke får talenterne ud af busken, og det opfordrer vi dem nu til at komme, siger komikeren.

Se nærmere på portalen her.


femina
  • I Paris kan du købe éclairs i ethvert bageri. Eclair betyder lyn, og navnet hentyder muligvis til, at de små vandbakkelser med fyld kan spises med lynets hast i bare to mundfulde.
  • Skuespilleren Beate Bille har fået et mere afslappet forhold til sin krop, efter hun har født sit første barn
  • Den danske sommer (og vinteren med) kræver næsten, at man har et dejligt, let og luftigt sjal at putte sig i på en kølig aften. Strik sjalet i blød og lækker mohair på giga pinde – (nr. 15) – så det bliver ultra let og luftigt. Men dejligt lunt alligevel
  • Hos billedkunstner Sarah Hvass hersker der en form for holistisk kaos i hendes finurlige møbler og genstande, vilde sans for farver og detaljefyldte malerier og illustrationer. Her er udtryk og indtryk fra så mange sider og verdener, at det leder tankerne hen på en slags moderne folklore anno 2013
  • Kom masser af godt fyld i dine scrambled eggs, så de virkelig mætter. Jeg foreslår kartofler, spinat og varmrøget laks, det passer perfekt til de blide æg
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk