10. maj. 2023
Af Catja Klarskov

Det er (måske) ikke, hvad du tror: Lars Ranthe og Christine Albeck Børge afslører hemmeligheden bag deres lange ægteskab

Christine Albeck Børge og Lars Ranthe 
Christine Albeck Børge og Lars Ranthe
Foto: Birger Storm
Skuespillerparret Lars Ranthe og Christine Albeck Børge løfter nu sløret for hemmeligheden bag deres lange ægteskab, og det er muligvis ikke, hvad du tror.

Lars Ranthe og Christine Albeck Børge har bestemt andet til fælles end en flot skuespilkarriere. De har nemlig delt 30 år sammen, hvoraf de i 25 af dem har kunne kalde sig mand og kone.

Skuespillerparret har derfor levet længere tid med hinanden ved sin side end uden. En bedrift der efterhånden er få forundt, og i et stort interview med Alt for damerne, deler skuespillerparret nu hemmeligheden bag deres lange ægteskab.

– Altså jeg kan ikke sige andet end: Held! Vi har været ekstremt heldige med vores konstellation, det er der ingen tvivl om. Men vi bliver også ved med at interessere os for hinanden. Vi bliver ved med at synes, at den anden er vidunderlig, en kæmpe idiot og sommetider slet ikke til at forstå, fortæller Lars Ranthe i interviewet.

Skal man forblive sammen, er opskriften, ifølge skuespilleren, derfor først og fremmest en solid portion held, og dernæst at man bevarer intimiteten, nærheden og nysgerrigheden på hinanden.

Lars Ranthe har spillet et hav af forskellige roller, hvoraf en af de mest kendte og længerevarende er karakteren grosserer Madsen i TV 2-hittet ”Badehotellet”.

Christine Albeck Børge har for nylig spillet med i DR-dramaserien ”Ulven kommer”. Her spiller hun mor til 14-årige Holly, der anklager sin stedfar for vold.

Privat er parret forældre til døtrene Rigmor på 19 år og Betty Marie på 14 år.

Du kan læse hele interviewet her.

Læs mere om: