Det kan vi lære af kvinderne fra Matador
"Matador" kan ikke ses uden de kvinder, der omgiver Mads Skjern. En meget vigtig del af serien er netop kvindekampen.
Hver lørdag sidder over en million danskere foran fjernsynet for - for syvende gang - at følge med i livets gang i Korsbæk. De følger tilflytteren Mads Skjern og hans familie, der slår sig ned over for familien Varnæs.
Og en af grundene til, at så mange danskere hver lørdag sætter sig til rette i sofaen, er, at TV-serien "Matador" er et stykke danmarkshistorie.
Ingen "Matador" uden kvinderne
Og ser man på nogle af de ting, der skete i virkelighedens Danmark sideløbende med historien i "Matador", så ser man tydeligt, at kvindedagsordenen ikke er til at komme udenom - heller ikke i Korsbæk.
- "Matador" kan ikke ses uden de kvinder, der omgiver Mads Skjern. Fordi en meget vigtig del af serien er netop kvindekampen i den udvikling, de forskellige kvinder gennemgår, forklarer historiker Agnete Birger Madsen fra Kvindemuseet i Danmark i et interview med ugebladet SØNDAG.
- For gennem seriens kvinder kan man fortælle hele den historiske udvikling, der foregik i perioden fra 1929 til 1947, som serien omhandler, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Prøv den store Matador-quiz
Set med kvindebriller: Nogle begivenhedsrige år
Og det var nogle begivenhedsrige år. Blandt andet kan nævnes socialreformen fra 1933, der betød, at alle kvinder der var medlem af en sygekasse fik fri jordemoderhjælp, lægehjælp og dagpenge. I 1937 bliver abort legaliseret, og børn født uden for ægteskabet får samme retsstilling som børn i ægteskabet. I 1943 besluttedes det, at en kvinde ikke kunne afskediges fra en offentlig stilling på grund af et giftermål. Og i 1947 indføres ved lov, at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension.
Der er stadig noget at kæmpe for
Men når vi så sidder og ser hvad "Matador"s kvinder var igennem, så kan man jo spørge sig selv, om vi i 2012 kan bruge Maude, Ingeborg, Agnes og alle de andre i "Matador" til noget - ud over god lørdags-underholdning.
- Til meget. Det er tankevækkende, hvordan 30'ernes krise påvirkede kvinderne og bombede os jeg ved ikke hvor mange år tilbage. Og vi har stadig ikke reel ligeløn i dag. Vi er stadig udsat under kriser. Der er stadig ting at kæmpe for. Det er altså ikke nogen selvfølge, at vi har det, som vi har det i dag. Det er resultatet af en kamp, der har stået på i over 100 år. Og den kamp må vi så også finde i vores tid, siger historiker Agnete Birger Madsen.
