26. sep. 2009
Af af John Lautrup

Dét vidste du ikke om Dirty Dancing-filmen

Her afdækker vi en masse viden om Dirty Dancing-filmen, som du måske ikke vidste.
Her afdækker vi en masse viden om Dirty Dancing-filmen, som du måske ikke vidste.
Med BILLED-BLADET i denne uge, får vores læsere en gratis dvd med Dirty Dancing-filmen. Her er viden om filmen, du nok ikke vidste

Oprindelig var Sarah Jessica Parker og Billy Zane udset til at spille hovedrollerne. Men under en audition stod det hurtigt klart, at Billy Zane, kendt som skurken i "Titanic", simpelthen ikke dansede godt nok.

Filmen foregår om sommeren, men scenen ved søen, hvor Jennifer Grey og Patrick Swayze øver et løft, blev indspillet i oktober. Derfor måtte filmholdet male efterårsløvet grønt. Hvis man kigger godt efter, kan man se et gyldent område i baggrunden, som malerholdet overså.

Det var ikke planlagt, at Jennifer Grey skulle grine i dansescenen, hvor Patrick Swayze stryger sine arme ned langs hendes arme. Hun lo, fordi hun ikke kunne lade være, og hans frustration over hendes latter var lige så ægte. Men det virkede ualmindelig godt på film, og derfor valgte instruktøren at beholde scenen.

Den berømte scene, hvor Patrick Swayze og Jennifer Grey kravler mod hinanden på gulvet, var heller ikke planlagt. De fjollede bare rundt, mens de varmede op til en anden scene, men instruktøren var så vild med det, at han tog det med i filmen.

Jennifer Grey var 27 år og 10 år ældre end sin karakter "Baby". Da hun gik til audition på filmen, fik hun fem minutter til at bevise, at hun kunne spille yngre og havde den nødvendige dansekunnen.

Val Kilmer fik også tilbudt rollen som Johnny Castle, men takkede nej.

Læs mere om: