10. sep. 2011
Af af Dorte Quist

Dirch Passers ældste datter lagde blomster på hans grav

Selvfølgelig skulle Dorte en tur på kirkegården i Dragør og sætte en buket på sin fars grav. ? Det var mig selv, der valgte stenen i 1980, da Dirch døde.
Selvfølgelig skulle Dorte en tur på kirkegården i Dragør og sætte en buket på sin fars grav. ? Det var mig selv, der valgte stenen i 1980, da Dirch døde.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dorte Passer forlod Danmark, da hendes forældre døde med to års mellemrum.

Det er 29 år siden, Dirch Passer og Sitter Horne-Rasmussens datter, Dorte Passer, forlod Danmark, og hun har aldrig haft lyst til at komme hjem igen. I dag har hun stort set ingen kontakt med Dirch Passers anden datter, den 15 år yngre halvlillesøster Josefine, som bor med sine børn i Aalborg.

- Før i tiden havde jeg jo min farmor, Dirchs mor, som jeg besøgte i Dragør. Men efter hun døde i 1997, så har der ikke været så meget, der trækker herhjemme.

- Vi flyttede til England, og i 10 år lukkede vi fuldstændig af for Danmark. Vi læste ikke aviser, talte ikke dansk og holdt os for os selv.

Dorte og hendes mand var inde at se den dramatiske film om hendes far ved en privat forevisning på Nordisk Film et par dage før den store premiere i Imperial.

Græd til allersidst

- Jeg var overrasket over, at filmen var så dramatisk. Men den var også mindre tårepersende, end jeg havde ventet. Jeg fik slet ikke brug for alle de kleenex, jeg havde taget med. Jeg havde forventet, at den var mere følsom.

- Det var også først til allersidst i filmen - efter rulleteksterne - hvor man ser billedet af Dirch med Nikolaj Lie Kaas i favnen, at tårerne trillede hos mig.

Dirchs ældste datter var også en tur på kirkegården i Dragør for at sætte en buket blomster på sin fars grav.

- Jeg fik for nylig et krav fra kommunen om, at den 30 år gamle kontrakt på gravstedet var udløbet. Så jeg har lige fornyet den med 10 år mere. Men den kan nu ikke nedlægges, for graven blev fredet for en del år siden. Men hvis der skal lidt blomster på til jul og til hans fødselsdag, så koster det altså små 8000 kroner for 10 år. Og det har jeg så sagt, at det skal der. Så må vi se, hvad der sker om 10 år.

Læs mere om: