3. sep. 2011
Af af Dorte Quist

Dirchs døtre i tårer for far

Josefine Passer var rørt til tårer, da hun blev kaldt op på scenen efter filmen.
Josefine Passer var rørt til tårer, da hun blev kaldt op på scenen efter filmen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dirchs to døtre, Josefine og Dorte, var VIP-gæster, da filmen om deres far blev vist.

- Jeg har altid vidst, at der ville komme en film om min far på et tidspunkt. Jeg blev meget glad, da jeg hørte, at Nikolaj Lie Kaas var blevet valgt til rollen, og jeg synes, at resultatet er blevet pragtfuldt. Både rørende, barskt og et langt stykke hen ad vejen også meget tæt på virkeligheden, som jeg husker den.

Dirchs yngste datter, Josefine, 44, der bor i Aalborg med sin kæreste og deres tilsammen fem børn, kom først til København med sin ældste datter, Mathilde, 18, om aftenen kort før premieren. Gallapremieren var for hende en kulmination på lang tids venten. Josefine har nemlig haft flere samtaler med filmens manuskriptforfatter og instruktør hen ad vejen, ligesom hun besøgte filmoptagelserne på Det Kongelige Teater, hvor den allersidste sangscene "Lille frøken Himmelblå" blev optaget.

Her fældede Josefine Passer en tåre, da hun talte med hovedrolleindehaveren Nikolaj Lie Kaas, der var sminket, klædt og klippet som hendes far, Dirch Passer.

Dirch Passers kæreste, Bente Askjær, der var ved hans side, da han døde på scenen i glassalen i Tivoli i 1980, havde takket nej til at komme til gallapremieren i Imperial. Bente Askjær, der i dag er gift med den tidligere Lykkehjulsbestyrer, Bengt Burg, har ikke villet medvirke i tilblivelsen af storfilmen om Dirch Passer.

Læs mere om: