3. apr. 2024
Af Helle Skram de Fries

Drømmehuset røg: Nu må Keld og Hilda Heick kigge efter ny bolig

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Kaspar Wenstrup.
Huset ægteparret havde udset sig som deres kommende bolig er nu solgt til anden side.

I februar satte Keld og Hilda Heick deres villa i Vedbæk til salg.

De elsker huset, som de har fået bygget, som de ønsker det, men i erkendelse af, at det på sigt bliver for stor en mundfuld at holde, er de på kig efter en ny bolig.

- Foreløbig er det ikke et problem, men vi bliver jo ikke yngre, og derfor kigger vi efter et ét-plans hus med en have, der ikke er i forskellige niveauer, fortalte Hilda Heick tidligere til BILLED-BLADET.

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Hanne Juul

Fandt drømmehuset

Salget blev yderligere aktuelt, fordi ægteparret faktisk havde fundet et hus i området, der var til salg.

- Vi vil gerne blive i området, og det hus passede lige til vores behov.

- Derfor satte vi salget i gang og lavede en købskontrakt på det andet hus, der var betinget af, at vores eget blev solgt, forklarede Hilda Heick.

- Vores hus er ikke solgt, men nu er det andet hus solgt, fortæller Hilda Heick nu.

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Martin Høien

På udkig igen

Ægteparret vidste godt, at det var, hvad der kunne ske. De er da heller ikke i panik.

- Men nu er vi igen på kig efter en bolig, der opfylder noget, vi kan magte på lang sigt.

- Sker det ikke lige foreløbig, så er vi glade for at være, hvor vi er.

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Hanne Juul

Hilda Heick pointerer, at der absolut ikke er noget i vejen med deres nuværende bolig.

- Men som det ordensmenneske, hun er, vil hun og Keld gerne sikre sig en bolig, de også kan overkomme, når de bliver ældre.

Nu røg den drømmebolig, de havde udset sig, og så må de blot kigge videre.

Du kan se Keld og Hilda Heick bolig her.

Læs mere om: