14. nov. 2017
Af Luise Marie Bekker

Efter drama i familien Brandt: Alt er godt igen

Emilie og Erik Brandt.
Emilie og Erik Brandt.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Erik Brandt og datteren og Emilie havde et offentligt opgør tidligere på året, men alt er tilgivet nu.

Erik Brandt og hans datter Emilie ankom storsmilende til premieren på "A Bad Moms Christmas" forleden.

Tidligere i år havde de to lidt af et opgør, da Emilie skrev på facebook, at hendes far havde et alkoholmisbrug, og de to ikke havde set hinanden i et halvt år.

Og Erik Brandt var ikke glad for den offentlige måde at blive konfronteret på.

Ro i familien

Men nu er alt godt igen.

– Det var drama nok for et helt liv! Men der er intet at tilgive, fortalte Emilie.

Erik var i det lunefulde hjørne:

- Jeg tilgiver hende aldrig, sagde han og blinkede med det ene øje.

Erik Brandt færdig med alkohol

Hele familien har lige været i Marienlyst sammen.

– Jeg elsker at være sammen med familien. Jeg drikker ikke alkohol mere – og selvom det snart er jul, skal jeg også til at stoppe med at spise chokolade, lo Erik Brandt og pegede på sin mave.

– Jeg elsker at være sammen med familien, og børnebørnene spørger mig om ting, de ikke tør spørge forældrene om. Kærester og sådan noget.

Erik Brandt kunne desuden afsløre, at der er ved at blive lavet en film om ham til en af de store TV-kanaler.

Læs mere om: