8. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Amanda Collin havde store udfordringer før optagelser med Mads Mikkelsen

Amanda Collin og Mads Mikkelsen
Amanda Collin og Mads Mikkelsen
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Den danske skuespiller Amanda Collin stod med en spændende udfordring før og under optagelserne til filmen ”Bastarden”, hvor hun spiller overfor Mads Mikkelsen.

Amanda Collin har en flot karriere bag sig allerede, og hun er netop nu sammen med kollegaen Mads Mikkelsen aktuel i Nikolaj Arcels film ”Bastarden”.

I et nyt interview med magasinet Ud & Se fortæller Amanda om arbejdet med ”Bastarden”.

- Filmen optog vi, efter jeg havde født. Min søn var fem måneder, da vi gik i gang., og planen var, at han kunne være med på optagelser det meste af tiden. Jeg tænkte, at det skal nok gå. Så fik jeg en skydeplan ugen inden, vi skulle i gang, hvor der stod, at de første to uger var naturoptagelse, siger Amanda Collin i det store interview, og erkender, at det det med naturoptagelse havde hun lige glemt at tænke på.

Amanda Collin var heldig

– Der var det heldigt at have ammehjerne, for så kan man ikke rigtig tænke eller nå at bekymre sig om den slags, lyder det fra Collin, der klarede den særlige udfordring.

Hendes mand tog sønnen, og Amanda pumpede ud, så der var mad til den lille.

– At være dér, hvor ens baby tvinger én til at være i nuet, viste sig faktisk at være en kæmpe gave til min karakter, der ikke bekymrer sig så meget om fortid og fremtid. Hun er rigtig meget i nuet og får det til at fungere, kommer det fra Amanda Collin, der i 2018 vandt en Bodil og en Robert-pris for sin hovedrolle i Christian Tafdrups ”En frygtelig kvinde”.

Læs mere om: