14. dec. 2014
Af af Trine Larsen

Antboy slår til igen

Oscar Dietz
Oscar Dietz
Foto: Krestine Havemann
Filmen "Antboy - Den røde furies hævn" har netop haft gallapremiere i biografen Imperial i København.

Der var i hvert fald én god grund til at ikke at blive liggende i sengen og sove længe denne tredje søndag i advent.

Biografen Imperial lokkede nemlig med gallapremiere på superhelte-filmen "Antboy - Den røde furies Hævn", som ellers først får premiere landet over 1. juledag, så mange kendte personligheder troppede op sammen med deres spændte børn for at se den nyeste "Antboy".

Filmen om drengen Pelle, der får superkræfter efter at være blevet bidt af en tissemyre, har taget alle med storm, så der var rigtig mange forventningsfulde morgenfriske biografgængere til denne anden superheltefilm.

Skuespilleren er multitalent

Filmens hovedperson, 14-årige Oscar Dietz var naturligvis til stede sammen med resten af filmens skuespillere og han kunne, sammen med instruktør Ask Hasselbalch afsløre, at der allerede er planer om endnu en "Antboy"-film.

- Ja, det bliver spændende, for de er så sjove at lave. Men jeg har også glædet mig rigtig meget til i dag, siger Oscar Dietz til BILLED-BLADET og afslører, at han selv har lavet flere stunts i filmen.

At han trods sin unge alder er noget af et multitalent kan 22. januar opleves, når Oscar Dietz igen slår til, nemlig i "Billy Elliot The Musical" på Det Ny Teater i København.

- Ja, jeg har været i gang med at lære at danse, danse ballet og lære akrobatik, samt træne udholdenhed, for der er mange, lange dansescener, som er rigtig hårde, siger Oscar Dietz, som nok kunne bruge nogle af Antboys superkræfter i den forestilling, som han arbejder på for fuld tryk, mens han får hjemmeundervisning, så skolen ikke bliver forsømt.

Instruktøren overrasker

- Hvad jeg synes skal med i den tredje "Antboy"-film? Tja, det ved jeg ikke. Ask, vores instruktør, han overrasker gang på gang, så det skal nok også blive sjovt. Men jeg håber, at Pelle bliver ved at have superkræfter...jeg håber i hvert fald ikke, at han dør, siger Oscar Dietz, selv er noget af en superhelt, med alt dét den unge teenager kaster sig ud i.

Filmen "Antboy - Den røde furies hævn", får premiere 25. januar over hele landet, så der er noget at glæde sig til i juledagene.

Læs mere om: