21. maj. 2017
Af Majken Munk

Bent Fabricius-Bjerre hædres for sin musik i Cannes

Bent Fabricius-Bjerre
Bent Fabricius-Bjerre
Foto: Hanne Juul
Den dygtige komponist Bent Fabricius-Bjerre bliver mandag hædret ved Filmfestivalen i Cannes for sine smukke melodier til mere end 100 film.

Lige nu lytter over en million danskere til en af hans fineste melodier, når de lørdag aften tænder for fjernsynet og ser ”Matador” rulle over skærmen.

Det er naturligvis komponisten Bent Fabricius-Bjerre, der er tale om, og til Filmfestivalen i Cannes hædres han for at skabe lydsiden på flere nordiske film.

Det er HARPA Nordic Film Composers Life-time Achievement Award, han modtager, når han sammen med flere danske filmfolk drager til Cannes.

Roses for livslangt arbejde

Bent Fabricius-Bjerre blev uddannet pianist i 1946 og har lavet musik til over 100 forskellige titler, heraf både film og TV-serier.

Hans store gennembrud kom, da han i 1962 skrev titelmelodien til ”Omkring et flygel”, som sangen var navngivet efter. Senere ændredes navnet til ”Alley Cat”, og for netop det nummer vandt han en Grammy. Sidenhen har han skrevet musik til både musicals, TV-serier, film og balletter.

Foruden hans fremragende arbejde bliver han af The HARPA Award rost for stadig at komponere, selv om han i dag er 92 år.

LÆS MERE: Bent Fabricius-Bjerre: Et fysisk og mentalt aktivt liv betyder alt

Læs mere om: