30. maj. 2017
Af Majken Munk

Ditte Hansen og Louise Mieritz værter for Svend Prisen

Ditte Hansen, Louise Mieritz
Ditte Hansen og Louise Mieritz
Foto: Hanne Juul
Når filmprisen SVEND løber af stablen i slutningen af august er det makkerparret Ditte Hansen og Louise Mieritz, der har dirigentstokken.

Når Svend Prisen uddeles for 13. gang er det med de sjove skuespillerinder Ditte Hansen og Louise Mieritz som værter.

De skal styre løjerne, når priserne skal uddeles til vinderne ved årets SVEND 2017, og det ser de meget frem til.

- Vi glæder os helt vildt til at være værter ved SVEND 2017. Den eneste filmpris i Danmark, hvor publikum bestemmer, hvem der skal løbe med priserne. Vi lover at tage tøj på og skabe en hyggelig fest, og vi kunne ikke forestille os en smukkere ramme end Svendborg. Frankrig har Cannes. Vi har Svendborg!, fortæller makkerparret i en pressemeddelelse.

Sjove værter

Sidste år var det også en komisk duo, der stod på scenen ved prisoverrækkelsen. Dengang var det skuespillerne Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen, som stod for et underholdende show i centrum af Svendborg.

Men Ditte Hansen og Louise Mieritz er et erfarent værtspar, og har da tidligere været værter på blandt andet Bodiluddelingen i 2012, så der skulle være garanti for et godt grin og et veludført show, når de tager imod gæsterne til uddelingen d. 30. august i år.

LÆS MERE: Ditte Hansen: Louise inspirerer mig dagligt

Læs mere om: