4. jul. 2014
Af Karina Didriksen

Ghita Nørby: Jeg fortalte grusomme historier om min mor

Ghita Nørby.
Ghita Nørby.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Som ung var skuespilleren så ked af, at hun ikke blev anerkendt af sin egen mor, at hun hævnede sig.

Ghita Nørby voksede op med en stærk og magtfuld mor, som ikke gav sin datter den anerkendelse, hun havde brug for.

Derfor begyndte den i dag 79-årige skuespiller som en mere eller mindre ubevidst hævn at underholde sin omgangskreds med fjollede historier om moderen, pianistinden Guldborg Laursen.

- Jeg havde altid nogle sjove historier om min mor i ærmet, jeg syntes jo, hun var åndssvag. Nogle gange sagde mine venner: Kan du ikke fortælle en skæg historie om din mor? Det kunne jeg sagtens, og de blev grusommere og grusommere, siger Ghita Nørby til Femina og tilføjer:

Fået hjælp af psykologer

I en årrække gik den folkekære skuespiller med en indebrændt vrede, men på et tidspunkt tænkte hun, at det i grunden var underligt, at hun fortalte sådan nogle historier om sin egen mor.

Ghita Nørby besluttede sig for at gøre noget ved det og finde frem til, hvorfor hun og moderen havde sådan et anstrengt forhold.

- Jeg havde en mor, der var meget streng, og hun gjorde mig fantastisk uselvstændig. Så i mange år af mit liv var jeg ikke noget privat menneske. Jeg har således igennem et helt liv arbejdet professionelt med psykologer og analyser, og det har jeg gjort med stor glæde, fortæller Ghita Nørby.

Filmdivaens mor døde som 98-årig i 2002, og hun har en gipsbuste af hende stående i sit skur – om sommeren bliver figuren sat udenfor.

Læs mere om: