20. jun. 2013
Af Jan Bergman

James Gandolfini død kun 51 år gammel

James Gandolfini er død
James Gandolfini
Foto: AOP
Hollywood er i chok oven på nyheden om, at James Gandolfini, der er bedst kendt for sin rolle som gangsterbossen Tony Soprano i TV-serien ”Sopranos”, er død.

Ifølge flere udenlandske medier, er han død i Rom, hvor han var taget på ferie med sin søn.

Sønnen Michael, som stjernen har fra et tidligere forhold med Marcy Wudarski, var lige blevet færdig med 8. klasse og sammen skulle far og søn tilbringe tid sammen, da James Gandolfini tilsyneladende pludselig faldt om af et hjerteanfald.

James Gandolfini var i hovedrollen som den voluminøse gangsterboss Tony Soprano nærmest synonym med serien, der vrimler med bizarre situationer, når Tonys ualmindelige levevej krydser hans forsøg på at skabe et almindeligt familieliv.

James Gandolfini nåede at modtage tre Emmy-priser for sin rolle som gangsterbossen fra New Jersey.

Læs mere om: