18. apr. 2016
Af af Juliane Olsen

Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl strålede ved gallapremiere

Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl
Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt.
Foto: Birger Storm
Filmen ”Der kommer en dag” med Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl i hovedrollerne havde søndag gallapremiere i Imperial.
”Der kommer en dag” er den barske fortælling om et børnehjem i Danmark i 1960’erne, hvor kæft, trit og retning står på dagsordenen. På børnehjemmet Gudbjerg får de to drenge Elmer og Erik ophold, da deres enlige mor bliver syg med kræft. Det er dog langt fra idyl, der venter dem, for her bliver de udsat for hårdt arbejde, tæsk, seksuelt misbrug og mobning. LÆS MERE: Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen vender hjem

Eleverne modtog check

Fortællingen bygger på virkelige hændelser på drenge- og skolehjemmet Godhavn i 1960’erne. I forbindelse med tilblivelsen af filmen har en række mænd givet deres personlige fortællinger videre. Tre af de tidligere elever kæmper i øvrigt lige nu en erstatningssag, og søndag aften fik de overrakt en check på 100.000 kroner fra Zentropa og Nordisk Film Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!.

Lars Mikkelsen er tyrannisk

Filmen har Lars Mikkelsen i rollen som den tyranniske forstander Frederick Heck, mens Sofie Gråbøl spiller den sympatiske lærerinde Lillian. Elmer og Erik spilles desuden af de to barnestjerner Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt. ”Der kommer en dag” får officiel premiere den 21. april, og den rå fortælling spås allerede stor succes.

Læs mere om: