7. aug. 2013
Af af Søndag, Aller Media

Lone Hertz: Jeg er bange om sommeren

Lone Hertz
Lone Hertz
Krestine Havemann
Den evigt smukke og livsglade Lone Hertz holder rigtigt meget af foråret og sommeren. Men foråret mest. For sommertiden indebærer også en vis tristesse, synes hun.

– Jeg er tilbøjelig til at tage sorgerne på forskud, så når vi kommer så langt hen på sommeren, som vi er nu, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der er så kort tid tilbage. Derfor er foråret min yndlingsårstid. Foråret er fuld af forventningens glæde, og den vil jeg så nødigt slippe. Det er den, der er fremadskuende og giver håb, siger Lone Hertz til ugebladet SØNDAG i denne uge.

Den 74-årige skuespillerinde og foredragsholder forklarer, at det gør hende bange, når sommertiden lakker mod enden. Så er der kun de lange og kolde årstider i sigte, og derfor skynder hun sig mod varmere himmelstrøg, når den sidste sol er slikket herhjemme.

– Jeg nyder skam sommeren, men samtidig er jeg bange. Ligesom i et kærlighedsforhold. ’Jeg er så lykkelig, så lykkelig. Men gud, tænk, hvis det ikke varer ved.’ Sådan har jeg det også med sommeren. Og vi ved jo, at den ikke varer ved. Derfor stryger jeg af sted, gerne til enten Egypten eller Spanien, så snart efteråret nærmer sig. Der sidder jeg og arbejder. Det hjælper mig med at holde lidt på solen og sommeren, siger hun.

Hun og søsteren, skuespilleren Helle Hertz, har ofte talt om tænkt på at bosætte sig i et land med et mere solrigt klima, siger hun. Deres ældste søster, Lis, boede netop i Spanien i mange år, inden hun vendte hjem til Danmark for nogle år siden. Men der er noget meget vigtigt, der holder Lone Hertz herhjemme.

– Men jeg vil aldrig kunne flytte til et andet land. Det kan jeg ikke for Tomas (hendes søn, som er hjerneskadet og i øjeblikket på højskole i Hov). Tomas rammer mit liv ind. Det kan ikke være anderledes, siger Lone Hertz.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: