28. aug. 2015
Af af Casper Nielsen

Mia Lyhne kårede årets Svend

Mia Lyhne
Skuespilleren Mia Lyhne uddelte torsdag aften Årets SVEND i Svendborg.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
”Fasandræberne” vandt hovedprisen, men også Bodil Jørgensen, Nicolai Coster-Waldau, Mille Dinesen, Bille August og Kenneth Kainz blev hyldet med en SVEND ved den årlige publikumspriskåring i Svendborg i aftes.

Mia Lyhne havde en travl aften på Torvet i Svendborg i aftes.

Hun var vært ved årets uddeling af SVEND PRISEN, der uddeles på baggrund af indtastede stemmer på filmportalen kino.dk, og altså er en ren publikumpris.

Årets hovedpris som årets mest populære danske film gik til Jussi Adler-Olsen filmatiseringen ”Fasandræberne”.

LÆS MERE: Mia Lyhne havde svært ved at blive gravid

Mia Lyhne blev skræmt

Instruktør Mikkel Nørregaard kunne dog ikke være til stede på torvet, men sendte en videohilsen, hvor han takkede beæret.

- Vi er netop blevet færdige med ”Flaskepost fra P”, som kommer til februar.

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares siger, at de glæder sig til at se jer, sagde producer Louise Vest, der modtog prisen på Nørregaards vegne.

- Den er god, og vi viser den senere på storskærm, sagde Mia Lyhne, der allerede har set filmen, til det fremmødte publikum foran scenen.

Mille Dinesen vandt pris

De øvrige syv priser gik til Bodil Jørgensen for bedste kvindelige skuespiller i ”All Inclusive” og til Nicolai Coster-Waldau for bedste mandlige skuespiller i ”En chance til”.

Begge skuespillere måtte også sende deres hilsen på en storskærm, da de begge er i gang med arbejde i henholdsvis København og Belfast i Nordirland.

Mille Dinesen kunne til gengæld selv hente Svend-prisen, da "Rita" blev kåret som årets danske TV-dramaserie.

Bille August takkede skuespillere

Ligesom også Bille August var på scenen for at hente prisen for sin film "Stille Hjerte".

-Tak til skuespillerne, det er jo en ensemblepris, men den skal hjem og stå øverst på hylden, sagde instruktøren – der også har en Oscar stående – og som var i selskab med Ghita Nørby i Svendborg.

"Skammerens datter" blev kåret som årets danske børnefilm, og instruktør Kenneth Kainz hentede prisen for den.

Vejret holdt tørt

Endelig blev "Hobitten: Femhæreslaget" kåret som mest populære udenlandske film og "Big Hero 6" for mest populære udenlandske børnefilm.

Det var 11. gang, SVEND PRIS blev afholdt – og trods skyerne trak sig sammen om udendørsscenen på torvet, holdt det tørt indtil alt var afviklet.

Læs mere om: