4. apr. 2015
Af Juliane Olsen

Niels Olsen: Det kildrer at vende tingene på hovedet

Niels Olsen
Niels Olsen
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Niels Olsen er uden filter, når han optræder med ”Ørkenens Sønner”, og det falder godt i tråd med hans evne til at vende tingene på hovedet.

Den 55-årige skuespiller Niels Olsen er aktuel med endnu et show i selskab med ”Ørkenens Sønner” under titlen ”En gang til for arveprins Knud”.

Helt privat vil han dog godt slå fast, at han ikke altid løber så lalleglad og jublende rundt, som hans karakter i den komiske kvartet kan give indtryk af, men han kan bruge andre aspekter af sin personlighed.

- Det kildrer at vende tingene på hovedet. At se tingene fra den anden side. Det er en del af min natur. Det er også meget revyens væsen – at se begivenhederne fra den uventede side, siger Niels Olsen i et interview med bt.dk.

Timing er vigtig

Under sin uddannelse til skuespiller lærte han at få modet til at bruge sine følelser, og det er et redskab, han også kan bruge i komik.

Niels Olsen har også erfaret igennem de mange forestillinger med ”Ørkenens Sønner”, at timing har meget at sige, for om en vittighed giver den ønskede effekt hos publikum.

LÆS MERE: Tivolis revy hyldede prins Henrik.

Læs mere om: