16. sep. 2016
Af Juliane Olsen

Pilou Asbæk modtager Teaterflisen 2016

Pilou Asbæk
Pilou Asbæk
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Pilou Asbæk bliver hædret med ”Folkets Teaterpris” på Frederiksberg Allé fredag 16. september.

Den 34-årige skuespiller Pilou Asbæk bliver fredag16. september hædret med "Teaterflisen" på Frederiksberg Allé.

Ifølge en pressemeddelelse bliver han dermed den 19. modtager af ”Folkets Teaterpris” på baggrund af en landsdækkende afstemning.

Frederiksberg Allé er Danmarks svar på Hollywoods ”Walk of Fame”, og den travle skuespiller vender hjem fra optagelser til TV-serien ”Game of Thrones” i Irland for at få sin hæder.

LÆS MERE: Pilou Asbæk spiller over for Scarlett Johansson igen

Gennembrud i "Borgen"

Pilou Asbæk har da også spillet markante roller i film som ”Krigen”, ”9. april”, ”Fasandræberne”, ”Spies & Glistrup” og ”Kapringen”.

Men det var som spindoktor Kasper Juul i DR-serien ”Borgen”, at han for alvor fik sit gennembrud, og siden har han også spillet Didrich i DR's ”1864”.

Egen flise på Frederiksberg Allé

Pilou Asbæk er uddannet fra Statens Teaterskole i 2008, og kåringen af ham er sket på baggrund af det seneste års skuespilpræstationer.

LÆS MERE: Pilou Asbæk fester med Hollywood-stjernerne

”Folkets Teaterpris” blev første gang uddelt i 1997, og Pilou Asbæk modtager sin egen flise med navn og portræt, tegnet af Jens Hage. Flisen nedlægges på Frederiksberg Allé, og der følger desuden 25.000 kr. med prisen.

I fornemt flise-selskab

"Teaterflisen" går til den fremmeste på teaterscenen, det store lærred eller bag skærmen, og Pilou Asbæk må siges at være en værdig vinder.

Tidligere års modtagere tæller blandt andre Bodil Jørgensen, Trine Dyrholm, Birthe Neumann og Lisbet Dahl.

Læs mere om: