4. maj. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: De kendte strømmede til på Medinas store aften

Tirsdag kunne den nye dokumentarfilm "Medina" ses i landets biografer, og mange kendte strømmede til gallapremiren i København.

I 15 år har Medina været en del af den danske musikscene og med hits som ”Kun for mig”, ”Ensom”, ”For Altid” og ”Velkommen til Medina” har hun for længst slået sit navn fast.

Medina er i dag 39 år, og gennem karrieren har hun også oplevet bagsiden af succesen ved det at være et kendt ansigt.

Helt tæt på Medina

Det fortæller popstjernen om i den nye dokumentarfilm ”Medina” og i tv-serien ”Medina – hele min historie”.

Instruktøren Kaspar Astrup Schröder, som også er hendes gode ven, har fulgt Medina med et kamera de sidste to og et halvt år, og tirsdag blev dokumentarfilmen vist i en række biografer.

Medina var med til premieren i Imperial i København, hvor hun havde selskab af sin mand, Malo Chapsal. Inden længe bliver parret forældre for anden gang.

Også en række andre kendte danskere var mødt op i Imperial tirsdag aften for at se dokumentarfilmen – se alle billederne af gæsterne i galleriet herover.

Fra torsdag 5. maj kan man se tv-serien ”Medina – hele min historie” på Kanal 5 og Discovery+.

GALLERI: Kendte gæster til premiere på den nye dokumentar om Medina

Læs mere om: