7. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Skabte uhyggeligt mesterværk: Den amerikanske filminstruktør William Friedkin er død

William Friedkin
William Friedkin
Foto: Ritzau/Scanpix
Med mesterværker som ”French Connection” og ”The Exorcist” viste filminstruktøren William Friedkin hele verden sin klasse. Nu er Friedkin gået bort i en alder af 87 år.

Den amerikanske filminstruktør William Friedkin er død.

Mandag lukkede han øjnene for sidste gang i en alder af 87 år – Friedkin døde i Los Angeles, USA, ifølge mediet Variety.

Friedkins karrieremæssige højdepunkter er hans Oscar-vinder ”The French Connection” fra 1971 samt gyser-mesterværket ”The Exorcist” fra 1973.

Friedkins sidste film får premiere i Venedig

William Friedkins sidste film blev “The Caine Mutiny Court-Martial” med Kiefer Sutherland I hovedrollen.

Filmen får efter planen premiere ved årets Filmfestival i Venedig.

Læs mere om: