26. feb. 2015
Af Juliane Olsen

Sofie Lassen-Kahlke sætter sit tøj til salg

Sofie Lassen-Kahlke
Sofie Lassen-Kahlke
Foto: Jeppe Michael Jensen
Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke har tømt ud i sit klædeskab og sælger nu tøj fra de sidste 15-20 år af sit liv.

Den 35-årige skuespiller Sofie Lassen-Kahlke har valgt at tømme ud i garderoben til fordel for Ungdommens Røde Kors og sætte sit tøj til salg igennem webshoppen fashion-resales.dk.

Dermed er der godt nyt til alle modeelskende kvinder, for Sofie Lassen-Kahlke har i den grad trængt til at få ryddet op, eftersom hun ikke tidligere har smidt ud fra sin garderobe..

- Jeg ser det som en god mulighed for at tømme ud i tøjskabet og støtte en god sag. Jeg har aldrig smidt ting ud, men nu har jeg jo fået børn og er flyttet, siger skuespilleren, der har to børn med helikopterpiloten Hans Poul Petersen.

Tøjet har historie

Sofie Lassen-Kahlke har nu ryddet op i tøj fra de sidste 15-20 af sit liv, for faktisk har hun ikke smidt ud fra garderoben, siden hun var 19.

- Det har min mand da også været irriteret over. Jeg syntes bare, der ligger en historie i det tøj – det er jo ting, jeg har haft på på scenen eller i film, siger skuespilleren.

Hun forklarer, at der er mange lækre genstande blandt det, hun har sat til salg.

Sofie Lassen-Kahlke mangler tid

Det er ikke dyre ting som Chanel-tasker men tøj med historie – som hun eksempelvis har haft på i TV-serien 2900 Happiness.

Sofie Lassen-Kahlke klapper sig selv på skulderen for endelig at have fået ryddet op, og nu har hun også fortjent at købe nyt, hvis hun har lyst til det.

- Men nu har jeg jo små børn og travlt med arbejdet, og så er der næsten ikke tid til at købe nyt tøj, siger skuespilleren.

Skuespilleren køber også genbrug

Med børn kommer de praktiske aspekter da også ind, og derfor går Sofie Lassen-Kahlke lige nu i gummisko – de er dog ledsaget af en stor kunstig pels.

Skuespilleren kan også sagtens selv gå efter genbrugsfund, når hun køber tøj – for eksempel er hun ejer af en stor rævepels, der er fra genbrug.

Få fingrene i Sofie Lassen-Kahlkes tøj her.

Læs mere om: