12. jul. 2023
Af Majken Munk

Stråler i lyserødt Gucci-jakkesæt: Ryan Gosling bar diskret detalje dedikeret til kvinden i sit liv

Ryan Gosling
Ryan Gosling
Foto: Ritzau Scanpix
Da skuespilleren Ryan Gosling var med til verdenspremieren på filmen ”Barbie”, stjal en detalje ved hans look hele opmærksomheden.

Det har længe været kendt, at instruktør Greta Gerwig var i gang med en ny film om den ikoniske dukke.

I den her uge havde filmen, der har den passende titel ”Barbie”, verdenspremiere.

Derfor var den – i det her tilfælde – den lyserøde løber rullet ud.

Filmen bugner af stjerner og har Margot Robbie i hovedrollen som Barbie og Ryan Gosling i hovedrollen som Ken.

Til verdenspremieren viste den 42-årige Ryan Gosling sin farverige side frem.

Han havde iklædt sig passende til temaet, der for manges vedkommende var looks i lyserød.

Ryan Gosling var i et lyserødt jakkesæt fra Gucci med en lyserød skjorte indenunder, som han havde taget et par hvide sko på til.

Ryan Gosling barbie premiere
Ryan Gosling til verdenspremieren på filmen "Barbie".
Foto: Ritzau Scanpix

Men det var en detalje omkring hans hals, der stjal opmærksomheden. Det skriver People.

For skuespillerens opknappede skjorte afslørede en halskæde med et helt særligt vedhæng.

Vedhænget var et bogstavet E i fonten, som er kendt fra Barbie-dukken.

Ryan Gosling
Ryan Goslings helt særlige halskæde.
Foto: Ritzau Scanpix

Det er en hyldest til hans kone Eva Mendes, der også er skuespiller.

Parret mødte hinanden, da de spillede sammen i filmen ”The Place Beyond the Pines” i 2012. Fra da af slog det gnister.

Eva Mendes
Ryan Goslings helt særlige udkårne Eva Mendes, der også er skuespiller.
Foto: Ritzau Scanpix

Siden har parret dannet par og de har to døtre sammen.

Læs mere om: