23. apr. 2014
Af Malan Joensen

TILLYKKE: Lone Hertz har fødselsdag

Skuespilleren, der blandt andet kendes fra ”Frøken Nitouche” og ”Sommer i Tyrol”, bliver 75 år i dag - se skønne billeder af fødselaren her.

Forfatter, skuespiller og foredragsholder Lone Hertz bliver i dag 75 år. Hun har en lang skuespilkarriere bag sig, idet hun debuterede på film som kun 11-årig i ”Hold fingrene fra mor” og ”Vores fjerde far”. Lone Hertz kendes især også fra lystspillene ”Frøken Nitouche” fra 1963 og ”Sommer i Tyrol” fra 1964.

Læs mere om Lone Hertz - klik her

Lone Hertz, der er søster til Helle Hertz, har fået stor ros og priser for roller i ”Tine” og ”Utro”, som hun høstede to gange Bodil for i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle i 1965 og 1967.

Hun har også fået en Bodil som Bedste instruktør for dokumentarfilmen ”Tomas – et barn du ikke kan nå” om sin handicappede søn.

Påskeferie i Libanon

Senere har Lone Hertz været rektor for Statens Teaterskole og holder i dag mange foredrag.

Hun har børnene Steen Stig Lommer, Tomas og Micaëla Strøbye og Maria Lindhardt.

Lone Hertz’ hjem i Charlottenlund var blandt de boliger, der blev slemt skadet under vinterens stormvejr, så skuespilleren bor stadig hos venner og bekendte, mens hun afventer, hvad der skal ske med hjemmet.

Påsken har Lone Hertz dog tilbragt i Libanon sammen med datteren Maria, den libanesiske svigersøn Wissam og barnebarnet Liam.

Se skønne billeder af fødselaren i galleriet ovenfor.

Læs mere om: