15. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Trine Dyrholm kan ikke holde tanken ud: Det er mit værste mareridt!

Trine Dyrholm.
Trine Dyrholm.
Foto: Kaspar Wenstrup
Der er ét ting, som skuespilleren Trine Dyrholm aldrig kommer til at gøre.

Det var en spændt Trine Dyrholm, som deltog i gallapremieren på sin nye film ”Birthday Girl” i København.

Her spiller hun hovedrollen som Nanna, der har inviteret sin datter Cille og hendes bedste veninde på et cruiseophold – en drømmeferie, der forvandles til et mareridt.

For Trine Dyrholm er tanken om et krydstogt noget af det værste, hun kunne forestille sig.

- For det første er jeg ikke søstærk og bliver meget søsyg. For det andet er det mildest talt ikke en ferieform, der får mig til at slappe af, fortalte hun og tilføjede:

- Der er mange mennesker, og man kan ikke komme af. Det er et mareridt for mig!

51-årige Trine Dyrholm har dog været ude at sejle på et stort skib.

- Jeg har kun været på Oslo-færgen, og så har jeg også sejlet til England, som man gjorde i gamle dage, fortalte skuespilleren.

Trine Dyrholm havde sin mor, søster og 15-årige søn, Axel, med på sin store aften, men desværre måtte hun undvære sin mand, koreografen Niclas Bendixen.

Læs mere om: