Generation XL: 11-årige Nanna gik fra XL til slank

Foto: Günther Erik Andersen / Michael Lindebjerg/ DR
Nanna Søderberg

11-årige Nanna har altid været en lille, tyk pige. Hun spiste meget og dyrkede ingen motion. Men nu er det slut.

Joan Andersen

For meget mad, for lidt motion og alt for mange hyggelige stunder med mors hjemmebag. 11-årige Nanna Søderberg var tyk, og hendes mor Pia ved kun alt for godt, hvordan det føles.

- Jeg har selv problemer med vægten. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at give hende nogle sunde vaner med hjemmefra, siger 41-årige Pia Søderberg fra Haslev på Sjælland.

Ville være smart som de andre

Familien havde i forvejen skåret ned på slik og kager, uden at det havde ført til afgørende resultater på vægten. Og den alt for høje vægt gjorde den unge pige ulykkelig, for hun ville så gerne være lige så smart i tøjet som de andre.

- Jeg har aldrig været stor, stor, men jeg var for tyk. Jeg brugte en større størrelse end til min alder, og så er det svært at se smart ud, forklarer Nanna.
Nanna ville på Julemærkehjem
Sidste sommer fandt hun inspiration i fjernsynet, hvor hun så en dreng og en pige, der havde været på julemærkehjem.

- Pigen gik i noget rigtig flot tøj, siger Nanna, som straks gik til sine forældre og spurgte om muligheden for at komme igennem samme forvandling som drengen og pigen fra TV.

Nanna kom på julemærkehjem fra april og frem til sommerferien 2011. Det var en stor oplevelse, og hun lærte, at motion kunne være sjovt.

Grovboller i stedet for kanelsnegle

I oktober sidste år havde de den første samtale på Holbæk Sygehus. Her fik de udleveret et sæt regler, som de skulle forsøge at leve efter. Nanna fik at vide, at hun skulle vælge en sport, som hun ville gå til. Valget faldt på håndbold. Det var op til hendes mor at lave om på kosten.

- Nanna får rørt sig meget mere, og vi er meget strenge med, hvad hun får at spise. Men hun er sindssygt god til selv at kontrollere det, og hun ved, at hvis hun vil spise en is, så koster det en løbetur. Før bagte jeg kanelsnegle, nu bager jeg grovboller med revet æble og et strøg kanel. Jeg har ikke helt sluppet det der hygge, griner Pia.

Men de holder sig aktive, og siden oktober sidste år har Nanna smidt otte kilo fedt. Du kan følge Nanna og hendes familie torsdag aften i programmet Generation XL på DR1.

10 opskrifter på kager, du gerne må spise, selvom du skal passe på vægten. Se opskrifterne på udeoghjemme.dk

Se, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn til en sund livsstil - diætisten kommer med gode råd her...


- DR

Borgen går sin sejrsgang over Europa

Adam Price, Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm har god grund til at være stolte over deres arbejde med succes-serien ”Borgen” – Europa er vilde med den.
femina
  • Er du single, men drømmer om at starte en familie? Når man dater, kan det være svært at vurdere, hvornår det er ok at nævne, at man gerne vil have børn. Du vil helst ikke skræmme den anden væk - på den anden side er det også dumt at spilde tiden, hvis den anden ikke vil have børn. Det vil et nyt datingsite råde bod på. Babyklar.nu er et datingsite for alle dem, der ved, at de gerne vil have børn på et tidspunkt i livet.
  • Det er kun 40 år siden, den frie abort blev lovlig, og den er allerede et selvfølge for de fleste
  • Vesten er sød og fin over sommerjeansene, og den strikkes i det bløde Drops Cotton Light, som er halvt bomuld og halvt polyester. Vælg mellem 5 størrelser
  • Se videoen, hvor kageboss Buddy Valastro fra TLC’s Cake Boss give sine bedste tips til kagebagning- og dekoration
  • Til FEMINA Kvindeløb havde NIVEA opstillet et badebassin til alle de kvinder, der turde ”dare to dip”. Se videoen her, hvor nogle af dem fortæller, hvorfor de tør
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
  • Shop dine drømmeitems fra Stella McCartney med 50 procent rabat, når butikken i København inviterer indenfor til udsalgsshopping
  • Supermodellen og tidens hotteste It girl, Cara Delevingne, afslører sine bedste skønheds-hemmeligheder
  • SÅ er det om at kridte stiletterne, for nu holder den københavnske Louboutin-butik udsalg og giver 40% rabat på de rødsålede vidundere
  • Tilfredsstil den søde tand, mens du taber dig. Få seks søde alternativer til fedende snacks
  • Hvad shopper moderedaktøren på udsalg? Og chefredaktøren? Få inspiration til din egen udsalgsshopping med redaktionens favoritter.
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk