Håndboldhelt fik damebesøg i OL-byen
Thomas Mogensen fik et velfortjent hvil fra det sportslige og hyggede med fruen i OL-byen i London.
Håndboldlandsholdets bomstærke Thomas Mogensen er en blød mand inde under den hårde facade. Det var tydeligt, da han fik besøg af sin kone Mia på en kampfri dag.
Mogensen inviterede fruen indenfor i den olympiske landsby, hvor de fik sig en god frokost.
- Maden er ok derinde, sagde søde Mia, da hun med sin private håndboldhelt spadserede en tur og stødte på BILLED-BLADETs OL-hold.
Thomas og Mia er forældre til Theo og Asta, men de to børn er ikke med i London.
- Børnene bliver passet af noget familie derhjemme, sagde Thomas, før han hånd i hånd med fruen spadserede videre.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-makeover-foer-copy.jpg)




