Her er årets "Vild med dans"-hold

Foto: Birger Storm
Thomas Bo Larsen

Sportsfolk, skuespillere, musikere og en TV-vært. Årets 10 kendte i ”Vild med dans” er nu fundet og kan se frem til et vildt eventyr ind i en helt ny verden.

Preben Petersen

De 10 kendte, som seerne kan glæde sig til at se på Danmarks mest populære dansegulv, er de tre skuespillere Camilla Bendix, Thomas Bo Larsen, Louise Mieritz, TV-vært Joakim Ingversen, håndboldspillerne Lars Rasmussen og Louise Svalastog Spellerberg, golfspilleren Monica Christiansen, de to sangere Rasmus Nøhr og Saseline Sørensen samt svømmeren Jeanette Ottesen Gray.

- Hvert år bliver vi spurgt, om vi laver "Vild med dans" igen - og hvert år er svaret, at det gør vi, så længe seerne elsker programmet, og vi fremfor alt kan præsentere et værdigt hold af danske stjerner, der har modet til at gå på gulvet og ind i den forvandlingskugle, som "Vild med dans" også er. For "Vild med dans" kan trylle. Programmet er uofficiel danmarksmester i at flytte vores fordomme omkring den enkelte deltager og deres potentiale. Og når jeg kigger på årets hold, skulle jeg mene, at vi stiller i absolut stærkeste opstilling. Fælles for de 10 er, at de alle har udtalt, at de deltager for at vinde. Det er "Vild med dans" i topform på vej på det vildeste eventyr, siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen.

Til 10 kendte danskere hører naturligvis også 10 topprofessionelle dansere, og i år kan vi præsentere både gengangere, helt nye og tilbagevendte dansere, nemlig Michael Olesen, Mie Moltke, Silas Holst, Claudia Rex, Malene Østergaard, Mads Vad, Thomas Evers Poulsen, Karina Frimodt, Ronnie Handskemager og Marc Christensen. Malene Østergaard, Ronnie Handskemager og Marc Christensen er med i "Vild med dans" for første gang. Malene, som bor i Los Angeles, kommer fra en karriere som latindanser, mens de tidligere konkurrencedansere Ronnie og Marc nu underviser i både standard- og latindans. "Vild med dans"-veteranerne Mie Moltke og Thomas Evers Poulsen er tilbage efter en sæsons pause.

I dag, mandag 13. august, mødes alle 10 par for første gang til det, man kan kalde deres første fælles arbejdsdag. Det er nemlig i dag, at traileren til programmet optages, og her får de 10 kendte for første gang en idé om, hvad der venter dem fra 7. september og - måske - helt frem til fredag 9. november, hvor der er finale.

femina
  • Foråret er i fuldt flor, og rundt om hjørnet venter sommertid med bare tæer og luft under skørterne. Lige nu bugner butikkerne med sandaler i alle afskygninger, så du kan helt sikkert finde dine egne favoritter
  • På søndag den 26. maj har overborgmester Frank Jensen lovet at snøre løbeskoene og stille til start ved FEMINAs Kvindeløb i Fælledparken, hvor tusindvis af kvinder i deltager i årets store løbefest. Læs her, hvordan overborgmesteren får en travl politiker-karriere til at hænge sammen med et sundt liv
  • Sommerdage med solbrun hud nærmest tørster efter smukke aquafarver. Vi har fundet 10 mode fund, der giver hede drømme om smukke sandstrande og azurblåt vand
  • På en varm sommerdag er der intet bedre end at hoppe i en sommerkjole, men hvilken af de mange smukke sommerkjoler skal du vælge? Find den der passer til dig og din figur, når FEMINA giver dig 10 tips til dit sommerkjole-valg.
  • FEMINA kvindeløb 2013 er skudt i gang, så vi har taget temperaturen på redaktionens løbevaner. Og selvom vi er stolte og glade for vores årlige kvindeløb, er det altså de færreste af os, der kan tillade sig at pudse glorien, når vi snakker om løb til daglig
udeoghjemme
  • Lige nu får sparer du 20% på udvalgte produkter i vores shop, der kan give dig en perfekt sommerglød allerede nu - men skynd dig, det gælder kun til den 28. maj
  • Små, hvide fugle hængt på grene. Fuglene er kreeret af hvid krympeplast, og som skabelon er brugt en gammel udstikskageform.
  • Med ugens blad får du spændende og rørende historier om helt almindelige mennesker, samt konkurrencer, krydsord og andet godt.Flere artikler giver stof til eftertanke og giver dig lyst til at leve livet til fulde...
  • Da Paradise Hotel blev vist, blev Lotte siddende i sofaen og så sex-scenen med datteren Amalie og Peter. På samme måde stod hun ved datterens side, da hun blev overfaldet af kæresten, og det gør hun stadig - selvom datteren har fået en betinget dom for at lyve i retten.
  • Mettes mareridt begyndte, mens hun var i lykkelige omstændigheder. Hun forsøgte at bilde sig selv ind, at det ville forsvinde igen efter fødslen, men nej. Hendes lille søn var kun tre uger, da hun blev lam fra brystet og ned og fik sin første kørestol. Nu har Mette kæmpet sig op på benene igen, fået livsglæden tilbage og har accepteret sin sygdom.
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk