Hun afløser Louise Wolff på Sporløs
Efter fem sæsoner som vært på DRs ”Sporløs” stopper Louise Wolff for at hellige sig sit værtsjob på ”Aftenshowet”.
Ny vært på "Sporløs" bliver Louises kollega, Rie Helmer Nielsen, der glæder sig meget til at hjælpe danskere med at finde ukendte slægtninge ude i den store verden:
- Det mest fantastiske bliver at følge mennesker, som leder efter deres kære, og som giver os lov til at få indblik i deres inderste håb, drømme og bekymringer, fortæller Rie Helmer Nielsen og fortsætter:
- At være med på den følelsesmæssige rejse og se hvad familierelationer betyder, gør mig taknemlig over at kende mine egne rødder og over at kunne være med til at hjælpe andre, med at finde deres kære.
Den nye sæson af "Sporløs" indeholder 12 programmer og bliver sendt på DR1 fra efteråret og frem til foråret 2013.
Herunder: Rie Helmer Nielsen bliver den nye vært på programmet "Sporløs". (Foto: AOP)













![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321_kjole_pri.jpg)




