Hvad får Keld Heick til at bide negle?
Læs her, hvilke TV-programmer der påvirker musikeren på den gode og den dårlige måde.
Hvis der er noget, der kan få Keld Heick helt op at køre, så er det sport i flimmerkassen.
- Jeg er sportsidiot og ser alt med en bold. Måske er jeg allermest vild med håndbold. De sidste to timer, inden vi skulle spille EM-finale i herrehåndbold i januar, kunne jeg slet ikke koncentrere mig om noget og gik bare rundt og bed negle, fortæller Keld Heick til Ekstra Bladet.
Han indrømmer, at han også er helt vild med TV-serien "Desperate Housewives". Og så er der de TV-programmer, som får den 66-årige musiker til at ryste på hovedet.
- Reality-TV som "Big Brother" kan jeg ikke holde ud. Jeg forstår ikke, at folk vil stille op til at blive filmet på alle leder og kanter. Det, synes jeg, er intimiderende, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:
- "Dagens mand" er heller ikke et rart program at se på. Det er utroligt, hvad de stakkels mænd, der stiller op, må finde sig i af modbydeligheder. Pigerne holder sig absolut ikke tilbage, når de udbreder sig om mændenes fejl og mangler.













![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-sandaler-stort.jpg)




