27. jul. 2023
Af Catja Klarskov

I nat sker det: Ved midnat får Årgang 0-Stephanie svar på særligt spørgsmål

Stephanie Siguenza
Stephanie Siguenza
Foto: Jesper Sunesen
Natten bryder på en ganske særlig afsløring for ”Årgang 0"-stjernen Stephanie Siguenza.

Natten byder formodentlig ikke på meget søvn for ”Årgang 0"-stjernen Stephanie Siguenza, der ved midnat får svar på et ganske særligt og afgørende spørgsmål.

Det deler hun i et opslag på sin Instagram-profil.

Her afslører tv-personligheden nemlig, at hun, ligesom mange andre håbefulde, unge danskere, ved midnat får svar på, om hun er blevet optaget på sit drømmestudium.

I januar måned afslørede Stephanie i et andet opslag på Instagram, at en tragisk begivenhed i familiens liv havde fået hende til at tage sin fremtid op til efterretning, hvorefter hun tog den store beslutning at droppe ud af sit lærerstudium.

I december sidste år gik Stephanies svigermor, Annisette Henckel, nemlig bort som følge af sin hjertesygdom, hvorefter Stephanie blev inspireret til at tage en stor beslutning.

Hun ville i stedet følge i både sin mor og svigermors fodspor og søge om optagelse på sygeplejestudiet.

Ved midnat får Stephanie svar på, om drømmen går i opfyldelse, og hun til februar endelig kan kalde sig sygeplejestuderende.

Du kan læse hele opslaget her.

Læs mere om: