6. nov. 2012
Af af Karina Didriksen

Jim Lyngvild forfærdet over opkald fra Luksusfælden

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kendisstylisten Jim Lyngvild blev ringet op af en caster fra TV3, der ville have ham med i TV-programmet.

Uge efter uge står danskere frem i "Luksusfælden" og fortæller om deres skrantende økonomi og enorme gæld. Også Frederik Fetterlein har været med, og nu har programmets castere så forsøgt at få fingrene i Jim Lyngvild.

- Jeg er lige blevet ringet op af en sindsforstyrret caster, der spurgte, om jeg ville være med i "Luksusfælden"... hahahahahaha, skrev Jim Lyngvild på Facebook i går.

TV3 har tilsyneladende den opfattelse, at kendisstylisten godt kunne trænge til at få set på sin økonomi. Det er hovedpersonen selv dog meget uenig i.

- Det er da et glimrende program, for dem der har brug for det, men jeg har ikke rakt hånden ud og bedt om hjælp. Hvis man har lavet bare en lille smule research, så ville man vide, at jeg faktisk tjener ret godt og har en god karriere, forklarer Jim Lyngvild til BT.

Læs mere om: