30. jul. 2008
Af af Frodi Holm Knudsen

Johannes Langkilde fik en søn

Johannes Langkilde har både professionel og privat succes. Han er den oplagte arvtager til Jes Dorphs Mr. News-status, og Johannes og kæresten Sisse venter deres første barn sammen.
Johannes Langkilde har både professionel og privat succes. Han er den oplagte arvtager til Jes Dorphs Mr. News-status, og Johannes og kæresten Sisse venter deres første barn sammen.
Foto: All Over
TV 2 Nyhedernes Johannes Langkilde er blevet far til en søn.

Normalt læser Johannes Langkilde nyhederne for danskerne, men nu leverer den populære TV-vært selv en af slagsen. Johannes Langkilde er blevet far til en sund lille dreng den 16. juli, da Johannes' kæreste Sisse Pedersen fik et planlagt kejsersnit.

Sønnen vejede 3210 gram ved fødslen, målte 51 centimeter og skal hedde Andreas Emil Langkilde. - Jeg er allround lykkelig, fortæller den nybagte far til BILLED-BLADET.

- Vi ved endnu ikke, om vi skal have flere børn. Nu må vi lige se tiden an, siger Johannes Langkilde, som dog afslører, at parret går i giftetanker. Indtil videre er der ikke sat en dato: - Det er svært at planlægge, når man lige har fået et barn, så det må vente lidt.

Læs mere om: