Kendispar stiktossede på Danske Bank

Foto: Krestine Havemann
Her smiler parret, men smilene er helt væk, når Karin Jagd og Martin Miehe-Renard taler om Danske Bank.

Ægteparret Martin Miehe-Renard og Karin Jagd er rasende på Danske Bank. De sparede 150.000 kroner om året i renter og gebyrer ved at skifte til Vestjysk Bank.

John Lautrup

Normalt ser vi dem smile på den røde løber, men Karin Jagd og Martin Miehe-Renard var helt anderledes rødglødende, da de tirsdag aften dukkede op i Kåre Quists kritiske forbrugerprogram "Kontant".

Ægteparret har i en periode levet med en stram økonomi. Da de til sidst ville rydde op i lån og konti, opdagede de, at de kunne spare hele 150.000 kroner om året i renter og gebyrer ved at skifte fra Danske Bank til Vestjysk Bank. Opdagelsen har efterladt dem med en dyb forargelse over storbanken.

- Det er edderhylende mange penge, siger Karin Jagd, der betragter det som "bevilliget tyveri", at Danske Bank i årevis har opkrævet så høje renter.

- Vi går her intetanende, og de tager bare pengene op ad lommerne på os, siger hun.

Heller ikke Martin Miehe-Renard har længere fem flade ører til overs for Danske Bank.

- Danske Bank er mere interesseret i at have hånden nede i lommen på sine kunder og tjene penge end på at hjælpe kunder til at have en gunstig og rar og god økonomi. Det er min konklusion på det her. Kort og godt, siger han.

Parret havde gennem længere tid kæmpet med en anstrengt økonomi og bad derfor Danske Bank om hjælp til at omlægge nogle af deres banklån til realkreditlån. Derved håbede de at spare nogle renteudgifter.

- Jeg havde svært ved at falde i søvn om natten, og jeg fik simpelthen ondt i mit hjerte, og der har været adskillige nætter, hvor jeg sådan har vækket Martin og sagt, at jeg var bange, simpelthen fordi jeg havde så ondt i mit hjerte. Og det var stress over vores økonomi, fortæller Karin Jagd.

Parret håbede på et hurtigt svar fra banken, for som Martin Miehe-Renard siger:

- Vi tjener mange penge i forhold til så mange andre, vi bor i et kæmpestort hus, vi har to lejligheder inde i byen, vi har ingen som helst klatgæld af nogen art. Altså, vi har ingen gæld uden for banken eller realkreditforeningen. Så alt er samlet deroppe, man burde have et overblik, og det burde være nemt at se.

Bankens svar lod vente på sig i flere måneder, og da det endelig kom, var det et afslag på forespørgslen.

Bankens attitude og den manglende imødekommenhed undrede ægteparret. Ikke mindst set i lyset af, at de må betragtes som gode og stabile kunder.

Og forundringen steg til voldsom forargelse over Danske Bank, da de opdagede, at de kunne spare 150.000 kroner om året - 12.000 kroner om måneden - ved at skifte til en anden bank.

- Jeg har været så rasende, så jeg har tænkt, om man kunne melde dem til politiet, siger Karin Jagd.


KLIK HER OG FÅ DE SENESTE NYHEDER OM DE KENDTE





Lone Dybkjær: Jeg har altid talt kalorier

Den tidligere politiker Lone Dybkjær har talt kalorier, siden hun kunne lægge sammen og trække fra og hendes forhold til sundhed er præget af de vægtproblemer, hun har haft, siden hun var barn.
femina
  • Trine går oftest i jeans og trøje – det er praktisk på hendes arbejde og er bare blevet hendes stil, som hun siger. FEMINAs stylister gav Trine en ny stil
  • Foråret er i fuldt flor, og rundt om hjørnet venter sommertid med bare tæer og luft under skørterne. Lige nu bugner butikkerne med sandaler i alle afskygninger, så du kan helt sikkert finde dine egne favoritter
  • På søndag den 26. maj har overborgmester Frank Jensen lovet at snøre løbeskoene og stille til start ved FEMINAs Kvindeløb i Fælledparken, hvor tusindvis af kvinder i deltager i årets store løbefest. Læs her, hvordan overborgmesteren får en travl politiker-karriere til at hænge sammen med et sundt liv
  • Sommerdage med solbrun hud nærmest tørster efter smukke aquafarver. Vi har fundet 10 mode fund, der giver hede drømme om smukke sandstrande og azurblåt vand
  • Den 4. juni inviterer Peugeots CLUB208 indenfor til en aften, hvor design, passion og fashion er i højsædet. Julie Steincke, kendt fra teater- og musikverdenen, byder dig velkommen og fører dig igennem en inspirerende og udbytterig aften
udeoghjemme
  • Få gode råd til at involvere de store børn og undgå søskendejalousi. Ude og Hjemmes ekspert, Charlotte Højlund, har selv 7 børn og deler ud af sine gode råd her.
  • Fem minutter fem gange om ugen kan gøre underværker for dit taljemål, ryggens styrke, kropsholdningen og humøret.
  • Kagerne er ikke besværlige. Du kan nemt og hurtigt røre dejen i en køkkenmaskine, og det tager ikke lang tid, før dit køkken dufter af nybagte krydrede småkager.Giv dem som gave i et smukt glas med sløjfe om eller nyd dem selv.
  • Med ugens blad får du spændende og rørende historier om helt almindelige mennesker, samt konkurrencer, krydsord og andet godt.Flere artikler giver stof til eftertanke og giver dig lyst til at leve livet til fulde...
  • Små, hvide fugle hængt på grene. Fuglene er kreeret af hvid krympeplast, og som skabelon er brugt en gammel udstikskageform.
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk