12. aug. 2010
Af af Thomas Flindt

Kronprinsesse Mary fravælger sin barndomsveninde

Kronprinsesse Mary og Amber Petty
Kronprinsesse Mary og Amber Petty går tur sammen på Fredensborg Slot under Ambers sommerbesøg i 2008.
Foto: Lars H. Laursen
Veninden Amber Petty har været med til alle Marys store dage.

Hun har stået brudepige til kronprinsparrets bryllup, hun har været med til både Christians og Isabellas dåb, men når hun selv har en stor dag i vente, så dukker Mary ikke op, skriver Her og Nu.

Amber fylder i dag 40 år. Det er en milepæl i enhver menneskes liv, som bør og skal fejres i selskab med de bedste venner og familiemedlemmer, man har.

Men kronprinsessen har sagt ja til at være protektor under modeugen i København, der uheldigvis rammer sammen med venindens runde fødselsdag. Et hverv, Mary ikke kaster fra sig i anledning af venindens fødselsdag.

Fødselsdagsbarnet er flere gange blevet tilgivet af Mary for diverse blamager på TV og nettet. Hun har blandt andet fortalt ting om Mary adskillelige gange, da hun arbejdede på radiostationen SAFM.

Nu må Amber vise sig fra sin gode side og tilgive den gravide kronprinsesse, ligesom Mary har tilgivet hende.

Læs mere om: