24. jan. 2013
Af af Karina Didriksen

Lars Mikkelsen efter nominering: Jeg vil drille min bror

Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen er begge nomineret til en Bodil og en Robert
Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen er begge nomineret til en Bodil og en Robert
Foto: AOP
Skuespillerbrødrene Lars og Mads Mikkelsen laver filmhistorie, når de til februar skal dyste om Robert-prisen.

Først blev de begge nomineret til en Bodil, og nu skal Lars Mikkelsen og lillebror Mads Mikkelsen også kæmpe mod hinanden, når Robert-prisen for bedste mandlige hovedrolle bliver uddelt den 28. februar.

Ekstra Bladet overbragte nyheden til Lars Mikkelsen, mens han var i London, og Mads filmede i Canada, og skuespilleren fandt det morsomt, at de nu kan være med til at lave filmhistorie, fordi de som brødre skal duellere mod hinanden.

- Jeg vil vente lidt med at ringe og drille ham, for de er seks timer bagud i Canada, så han sover nok nu, fortæller Lars Mikkelsen til Ekstra Bladet.

Han ville dog ikke uddybe, hvad drilleriet består i. Men måske indebærer det, at Lars er nomineret for sin rolle i "Viceværten", der har fået mange hug, mens Mads er nomineret for sin Struensee-rolle i den anmelderroste "En kongelig affære".

- Uanset hvordan det går, så fortjener Mads at vinde de priser. Han er en eminent filmskuespiller. Det har jeg altid syntes. Det er straks sværere at bedømme sig selv, fastslår Lars Mikkelsen.

Læs mere om: