Laura Drasbæk og stuntmand står frem: Ja, vi er kærester

Foto: Lars Laursen
Lidt generte med meget glade blikke og smil. Når man er så forelskede som Laura Drasbæk og Lasse Spang Olsen, kan det ikke skjules.

Laura Drasbæk og Lasse Spang Olsen har været gode venner i mange år. Nu har de taget skridtet videre og er blevet kærester.

Annelise Weimann

- Det er rigtigt. Vi er blevet kærester. Men det er sket for ganske nylig. Det er bestemt ikke ret længe siden, det er sket.

Lasse Spang Olsen stråler som en sol. Forelsket og meget, meget glad lægger han armen om smukke Laura Drasbæk, og for første gang indrømmer parret, at den er god nok. De er ikke blot venner, sådan som de har været i mange år, men nu er de rigtig kærester.

- Vi har ikke nogen dato, hvor vi kan sige, at dén dag skete det, men det er altså meget kort tid siden, fortæller parret, der ikke kunne skjule deres forelskelse, da de festede bag scenen efter den vellykkede premiere på forestillingen "Velkommen på forsiden" lørdag aften.

Lasse var ikke blot blandt tilskuerne, han var også den første til at lykønske Laura bagefter, og med et stort smil sagde han: - Du var rigtig god.

Bagefter fik Laura et kæmpe knus og flere inderlige kys, og en stor del af aftenen havde hun Lasses arm rundt om sig.

Børn med tidligere partnere
Det er længe siden, skuespilleren Laura Drasbæk, 36, og stuntmanden Lasse Spang Olsen, 46, mødtes første gang.

- Det er omkring 10 år siden, jeg instruerede Laura i "Den gode strømer". Hun havde en lillebitte rolle, fortæller Lasse Spang Olsen.

- Ja, det var dengang, jeg ventede Albert, supplerer Laura Drasbæk, der har sønnerne Albert og Vilfred med skuespilleren Gerard Bidstrup. Anden gang, hun blev gift, var med Kasper Eistrup, der er forsanger i bandet Kashmir, men det ægteskab sluttede for mere end et år siden.

Lasse Spang Olsen var i mange år gift med guldsmed Josephine Bergsøe, men for et års tid siden flyttede de fra hinanden. Parret, der har kendt hinanden, siden de gik i 4. klasse, er dog stadig gode venner og har børnene Tallulah og Fiona sammen.


Lasse lukkede øjnene og kyssede sin kæreste inderligt. (Foto: Lars Laursen)

Støtte i studiet
Det har bestemt ikke været nogen hemmelighed, at Laura Drasbæk og Lasse Spang Olsen i lang tid har været ovenud glade for hinanden. De deltog begge i "Fangerne på fortet" i 2009, og sidste år var Lasse en trofast gæst i studiet, da Laura deltog i "Vild med dans" og opnåede en flot andenplads sammen med Silas Holst.

Lasse indrømmede dengang, at dansen egentlig ikke var noget for ham, men at han var der, fordi Laura var "en nær ven". Det blev til mange kys og kram mellem Laura og Lasse, men de benægtede hårdnakket, at de dannede par.

Det gør de så nu - i en sådan grad, at de hverken kan skjule den forelskelse, der stråler fra dem, eller dæmpe den glød, der er mellem dem. Lasses øjne stråler, og Lauras bedårende smil siger alt. De to er hamrende forelske og tydeligt forgabt i hinanden.

Endnu bor parret ikke sammen, og hvad fremtiden bringe, ved de ikke. Det er alt for tidligt at lægge planer for fremtiden. Lige nu gælder det kærligheden, og den vil de nyde.





Emmelie: Jeg er verdens lykkeligste pige

- Jeg forstod det slet ikke lige da det skete, forklarer Emmelie de Forest om det øjeblik, hvor Danmark blev udråbt som vinder af Eurovision Song Contest 2013.

Vi vandt! Emmelie gjorde det!

20 årige Emmelie vandt for tredje gang det Europæiske Melodi Grand Prix til Danmark - præcis 50 år efter vi vandt første gang med Dansevisen.
femina
  • I Paris kan du købe éclairs i ethvert bageri. Eclair betyder lyn, og navnet hentyder muligvis til, at de små vandbakkelser med fyld kan spises med lynets hast i bare to mundfulde.
  • Skuespilleren Beate Bille har fået et mere afslappet forhold til sin krop, efter hun har født sit første barn
  • Den danske sommer (og vinteren med) kræver næsten, at man har et dejligt, let og luftigt sjal at putte sig i på en kølig aften. Strik sjalet i blød og lækker mohair på giga pinde – (nr. 15) – så det bliver ultra let og luftigt. Men dejligt lunt alligevel
  • Hos billedkunstner Sarah Hvass hersker der en form for holistisk kaos i hendes finurlige møbler og genstande, vilde sans for farver og detaljefyldte malerier og illustrationer. Her er udtryk og indtryk fra så mange sider og verdener, at det leder tankerne hen på en slags moderne folklore anno 2013
  • Kom masser af godt fyld i dine scrambled eggs, så de virkelig mætter. Jeg foreslår kartofler, spinat og varmrøget laks, det passer perfekt til de blide æg
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk