Affarvet hår, trut i læberne, Restylane i rynkerne, Botox i panden. Hun vejer 64 kilo. Fire af dem er brystimplantater. Hendes dobbeltseng er specialbygget med en hulning, så hun også kan sove på maven. Hun er 46 og ryger 40 smøger om dagen. Sidste efterår fik hun sin tredje ansigtsløftning. Men der er en anden Linse indeni Linse.

En ranglet, sent udviklet, glad og selvstændig pige, der hed Lenina. Hun fik topkarakterer i dansk og engelsk. Med resten stod det skralt til, men hovedet er skruet godt på.

Hvad afholdt dig fra at gå videre i skolesystemet?
- Penge. Jeg ville ud at tjene penge. Så smuglede jeg hash, og så tjente jeg rigtig mange penge. Det var rigtig dumt, men så var det gjort. Og det skete, fordi jeg er en gadetøs fra Bryggen.

Hvem lærte dig noget om grænser?
- Ingen. Så jeg lavede dem selv. Men min klasselærer, som betød meget for mig, sagde: "Du kan ikke gå og slå folk, så er der ingen, der kan lide dig, Lenina ...". Jeg blev - lidt - bedre til at lade være. Men jeg gad bare ikke finde mig i noget som helst.

Var din barndom for fri?
- Jeg synes selv, jeg er blevet en dejlig person. Så for fri har den måske ikke været, men den VAR fri. Der var ikke aftensmad klokken seks. Det var ned til mor på værtshuset og hente en tyver, og det var kinagrillen og to bøfsandwich. Men jeg vil ikke bytte min barndom for noget.

Linses mor, "Mopper", havde en arbejdskollega, Hanne, der boede i parcelhus i Albertslund. Hun og manden Niels kunne ikke få børn, så de fik en anpart i Linse - også kendt som "Nokke".

- Det var dem, der lærte mig at spise med kniv og gaffel. Jeg gik til kunstskøjteløb og var vildt god til det, Hanne eller Niels kørte mig til og fra, og jeg havde et godt, trygt og almindeligt liv hos dem. Jeg havde også masser af tryghed hos min mor. Folk siger: "Det kan du ikke have, når hun sad på værtshus, og du skulle spise bøfsandwich til aftensmad ..," men det havde jeg. For Mopper elskede mig, og det vidste jeg godt. Hun havde bare ikke så meget tid til mig, som Hanne og Niels havde.

Hvem ser du i spejlet om morgenen?
- Jeg ser den skønneste, dejligste kvinde i hele verden. Dengang jeg havde smuglet hash, sad jeg seks måneder i isolation. Rigtig længe for en 18-årig pige. Uden fjernsyn eller nogen at tale med! For at skabe en struktureret dag lavede jeg ledningsholdere og julekalendere og tjente fem-seks øre stykket. Det gik, og jeg overlevede. Det er noget af det, der har gjort mig stærk. Ellers var jeg helt sikkert knækket dér. Jeg bestilte en eyeliner, en mascara og en rød læbestift i den rullende kiosk, der kom en gang om ugen. Så sad jeg dér med mit cellearbejde og mine spejle, og når de åbnede døren med mad, lignede jeg et juletræ. Jeg overlevede på, at jeg selv syntes, jeg var vidunderlig. Jeg er SÅ selvglad. Når det altså gælder udseende. For selvglæden knækker lidt, hvis jeg for eksempel bliver puttet ind til en fin fest. Så skal jeg lige træde mig selv over tæerne et par gange og dreje mig ind på de mennesker: Hvordan charmer jeg dem? Men jeg kan godt.

Og enhver der har set Familien fra Bryggen ved, at det er sandt!