Lisbeth Østergaards lyn-sommerferie
TV2's Go'morgen-vært Lisbeth Østergaards sommerferie er kun blevet til en forlænget weekend.
Fire dage på Ibiza - en forlænget weekend. Det er, hvad sommerferien er blevet til for "Go'morgen Danmark"-værten Lisbeth Østergaard, der nød de fire dage sammen med sin mand, Marc Fraenkel.
I BT's artikelserie "Mig og min sommer" fortæller den 31-årige TV-vært, at hun helst vil rejse langt væk og helst med fly, når hun holder ferie. Måske fordi mange af hendes barndomssommerferier fandt sted i familiens båd i de danske farvande.
Den seneste rigtige ferie, Lisbeth Østergaard var på, gik til USA sammen med Marc.
- Vi var inde at se kampen, hvor Caroline Wozniacki slog Serena Williams, og jeg prøvede at svømme med delfiner - og fik købt alt for mange sko og brugt alt for mange penge, men det var det hele værd, fortæller Lisbeth Østergaard til BT.
Lisbeths bedste ferieminde er, da Marc overraskede hende med et frieri på toppen af Eiffeltårnet - og senere, 13. maj 2011, blev parret gift i Kastelskirken i København.
Én ting, Lisbeth altid har med i feriebagagen, er solcreme.
- Jeg vil gerne passe på mig selv i solen, og så har jeg en del tatoveringer, der skal beskyttes.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321_aqua.jpg)




