Malou Stella medicineret for ADHD

Foto: AOP
Malou Stella og hendes mor bliver TV-stjerner.

I årevis har Malou Stella ikke kunnet styre sin vrede. Nu har hun endelig fået konstateret lidelsen ADHD og får nu piller for det

Karin Heurlin, Ude og Hjemme. Redigeret af Juliane Olsen

En forkert bemærkning. For meget salat i en burger. Eller moderens kørsel. Det har ikke krævet de store forhindringer at tænde 21-årige Malou Stellas temperament, så hun har råbt og bandet uden tanke for, at hun blev fulgt af et kamera til en landsdækkende TV-kanal.

Siden hun for fem år siden første gang optrådte i "De unge mødre" på Kanal 4, har hun gang på gang fået seerne til at ryste på hovederne hjemme i stuerne over hendes vredesudbrud, som for det meste er gået ud over hendes velmenende mor, Britta.

Hvad, man ikke ser på TV, er Malou Stellas egen kamp bag raseriet. At hun faktisk har været ulykkelig, når hun igen har faret op, og at hun i årevis har følt sig magtesløs over sine egne raserianfald.

- Det har ødelagt rigtig meget for mig selv. Det er slet ikke mig at være så hidsig, men jeg har ikke følt, at jeg kunne styre det, siger Malou Stella i et stort interview med Ude og Hjemme.

Nu er det blevet konstateret, at Malou Stella har en reel diagnose bag sine trængsler. Den unge mor lider af ADHD og får nu medicin for sygdommen. Det var dog ikke helt let for hende at få en recept på medicinen, da hun med sine kun 50 kilo vejede alt for lidt til den behandling, der har vægttab som en af sine bivirkninger. Men Malou Stella modtager nu medicinen, og efter blot to ugers behandling kan både hun og moderen Britta Rasmussen mærke en væsentlig forandring i hendes sind.

- I dag kan jeg sidde stille og roligt og snakke. Jeg er slet ikke så frembrusende, hidsig og vild. Normalt ville jeg råbe og skrige i bilen, hvis nogen kørte ud foran mig. Nu sidder jeg bare og ryster på hovedet, siger Malou Stella, som også føler, at hun er blevet en bedre mor for femårige Tino.

- Hvis Tino kaldte "mor" alt for mange gange tidligere, kunne jeg godt sige: "Hold nu op". Men nu går jeg med ind og ser hans legetøj 10 gange. Jeg har fået meget mere overskud, siger hun med et smil.
Overskuddet bliver der brug for. Malou Stella har netop sagt sit job op i en børnehave på grund af dårlig ryg og skal til august starte i praktik i en skønhedsklinik.


Lone Dybkjær: Jeg har altid talt kalorier

Den tidligere politiker Lone Dybkjær har talt kalorier, siden hun kunne lægge sammen og trække fra og hendes forhold til sundhed er præget af de vægtproblemer, hun har haft, siden hun var barn.
femina
  • Trine går oftest i jeans og trøje – det er praktisk på hendes arbejde og er bare blevet hendes stil, som hun siger. FEMINAs stylister gav Trine en ny stil
  • Foråret er i fuldt flor, og rundt om hjørnet venter sommertid med bare tæer og luft under skørterne. Lige nu bugner butikkerne med sandaler i alle afskygninger, så du kan helt sikkert finde dine egne favoritter
  • På søndag den 26. maj har overborgmester Frank Jensen lovet at snøre løbeskoene og stille til start ved FEMINAs Kvindeløb i Fælledparken, hvor tusindvis af kvinder i deltager i årets store løbefest. Læs her, hvordan overborgmesteren får en travl politiker-karriere til at hænge sammen med et sundt liv
  • Sommerdage med solbrun hud nærmest tørster efter smukke aquafarver. Vi har fundet 10 mode fund, der giver hede drømme om smukke sandstrande og azurblåt vand
  • Den 4. juni inviterer Peugeots CLUB208 indenfor til en aften, hvor design, passion og fashion er i højsædet. Julie Steincke, kendt fra teater- og musikverdenen, byder dig velkommen og fører dig igennem en inspirerende og udbytterig aften
udeoghjemme
  • Få gode råd til at involvere de store børn og undgå søskendejalousi. Ude og Hjemmes ekspert, Charlotte Højlund, har selv 7 børn og deler ud af sine gode råd her.
  • Fem minutter fem gange om ugen kan gøre underværker for dit taljemål, ryggens styrke, kropsholdningen og humøret.
  • Kagerne er ikke besværlige. Du kan nemt og hurtigt røre dejen i en køkkenmaskine, og det tager ikke lang tid, før dit køkken dufter af nybagte krydrede småkager.Giv dem som gave i et smukt glas med sløjfe om eller nyd dem selv.
  • Med ugens blad får du spændende og rørende historier om helt almindelige mennesker, samt konkurrencer, krydsord og andet godt.Flere artikler giver stof til eftertanke og giver dig lyst til at leve livet til fulde...
  • Små, hvide fugle hængt på grene. Fuglene er kreeret af hvid krympeplast, og som skabelon er brugt en gammel udstikskageform.
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk