Mascha Vang skuffet over den vordende far
Den højgravide reality-stjerne finder det uretfærdigt, at det kun er hende, der lider under graviditets-generne, mens den vordende far går helt fri.
Reality-stjernen Mascha Vang er gået ind i sidste måned af sin graviditet, hvor hun venter en lille pige. Men hun er efterhånden godt træt af graviditets-skavanker, ventetiden og ikke mindst, at den vordende far, racerkøren Nicolas Kiesa, slet ikke er plaget af graviditeten, som hun selv er, fortæller hun på bloggen Petitpodium.dk.
- Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af en graviditet. Måske lidt, at jeg skulle rende rundt i en evig lykkelig boble og kæle mig på maven, mens vi i stearinlysets skær talte om navne, barnedåb og sang for maven. Has'nt happened yet!
- Næh, faderens rolle er nok ikke så stor her i graviditeten, som jeg havde regnet med. Men det må da også være svært at sætte sig ind i. Jeg skal dog ikke ligge skjul på, at jeg er en anelse skuffet. Ikke bare over min kæreste, men sådan generelt, skriver Mascha Vang og fortsætter:
- Det, der egentlig skuffer mig, er, at de ikke skal lide OVERHOVEDET. Jeg mærker graviditeten 24 timer i døgnet, og vågner alt for tidligt med ondt i ryggen. ER det så for meget forlangt at få en lille takkedans hver morgen, og en nutellamad på sengen inden kl. 7. Det synes jeg faktisk ikke!












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-makeover-foer-copy.jpg)




