Medina takker nej til luksus-bolig på landet
Sangerindens tid i det nordsjællandske er tilsyneladende forbi.
For knap et år siden flyttede Medina ind i over 1000 kvadratmeter landlig luksus på Sandbjergvej ved Hørsholm tæt på rigmanden Christian Kjær.
Gården med egen pool, vinkælder og fitnessrum, der koster den nette sum af 33.000 kroner i månedlig husleje, er dog ikke længere noget for sangerinden. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisens oplysninger er gården nemlig igen ledig,og interesserede lejere kan flytte ind i starten af det nye år.
Hvor Medina og kæresten Christopher, der flyttede ind i september, så skal hygge sig, vides ikke, men avisen erfarer, at det tilsyneladende er København, der trækker.
Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra turtelduerne omkring boligsituationen.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-sandaler-stort.jpg)




