29. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Mere trist nyt fra sygemeldte Ulrik Wilbek: Væk på ubestemt tid

Ulrik Wilbek
Ulrik Wilbek
Foto: Ritzau/Scanpix
Ulrik Wilbek, der er borgmester i Viborg kommune, blev sygemeldt tidligere på måneden. Nu er det meldt ud, at han er væk på ubestemt tid.

Den tidligere træner for både kvinde- og herrelandsholdet i håndbold, Ulrik Wilbek, måtte den 19. september sygemelde sig fra sit virke som borgmester i Viborg.

Dengang lød meldingen, at Ulrik Wilbek ville være sygemeldt til og med den 28. september, men nu er der trist nyt om Ulrik Wilbeks tilbagevenden til borgmesterkontoret.

Ifølge DR er Ulrik Wilbek nu sygemeldt på ubestemt tid, og 1. viceborgmester Mads Panny fra Socialdemokratiet indsat som fungerende borgmester.

– Det er vigtigt for mig at sige, at jeg håber og tror, at Ulrik snart kommer tilbage. Det vil være til stor glæde, fortæller Mads Panny til mediet, ligesom han understreger, at han ikke ønsker at kommentere på Ulrik Wilbeks sygdom.

Uden at komme Ulrik Wilbeks tilstand nærmere, slår Mads Panny dog overfor DR fast, at sygdommen ikke er livstruende, ligesom han bestemt er klar i hovedet.

Venstremanden Ulrik Wilbek har været borgmester i Viborg kommune siden 2018.

For mindre end et år siden måtte den tidligere landsholdstræner dog skrue ned for arbejdspresset som følge af akut høretab på det ene øre, mens han på det andet oplevede en konstant susen, der påvirkede hans koncentrationsevne.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: